Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
599
nu som før er afhængige af den. Det var Krigstugt,
naturlig Tapperhed, Udholdenhed, Førernes
Overlegenhed, de Førtes Lydighed, lutter Elementer,
som ikke har noget med Kultur at gøre, der skaffede
Tyskland Sejr. Men endelig har den tyske Kultur især
af den gode Grund ikke sejret, at Tyskland endnu ikke
har Noget, som kan kaldes Kultur,
Det var da kun et Aars Tid siden, at Nietzsche selv
havde knyttet de største Forventninger til Tysklands
Fremtid, haabet paa dets nær forestaaende Frigørelse
fra den romanske Civilisations Ledebaand, og hørt
de gunstigste Varsler ud af den tyske Musik.*) Det
aandelige Forfald, der - vel med Rette - syntes ham
at tage sin utvivlsomme Begyndelse med Oprettelsen
af Riget, bragte ham til nu at møde den herskende
Folkestemning med hensynsløs Trods.
Han hævder, at Ku)tur først og fremmest viser
sig i kunstnerisk Stil-Enhed gennem alle et Folks
Livsytringer. Det derimod at have lært Meget og vide
Meget er, som han viser, hverken et nødvendigt Middel
til Kultur eller et Tegn paa Kultur; det forliges
fortræffeligt med Barbari, det vil sige med Stilløshed
eller et broget Miskmask af Stilarter. Og hans simple
Paastand er den, at med en Kultur, der bestaar af
Miskmask, kan man ikke betvinge nogen Fjende, mindst
en Fjende som Franskmændene, der længe har havt en
virkelig, frugtbar Kultur, man til-tillægge den nu
større eller mindre Værd.
Han beraaber sig paa et Ord af Goethe til Eckermann:
«Vi Tyskere er fra igaar. Vi har vel i det sidste
Hundrede Aar kultiveret ret dygtigt, men der kan endnu
gaa et Par Aarhundreder hen, før der er trængt saa
megen Aand og højere Kultur ind i vore Landsmænd,
at man kan sige om dem, det nu er længe siden, de
var Barbarer.«
For Nietzsche dækker, som rnan ser, Begreberne
Kultur og ensartet Kultur hinanden. For at være
ensartet maa en Kultur have naaet en vis Alder og
være bleven saa stærk i sin Ejendommelighed, at den
har gennetntrængt alle Livsformer. Ensartet Kultur
er imidlertid naturligvis ikke ét med hjemmefødt
Kultur. En ensartet Kultur havde det gamle Island,
skønt dets Blomstring netop hidførtes ved det levende
Samkvem med Europa; en ensartet Kultur havde Italien
under Renæssancen, Eng-
*) Die Geburt der Tragoedie S. 112 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
