Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 Friedrich
Nietzsche
land i det sekstende, Frankrig i det syttende og
attende Aarhundrede, skønt Italien byggede sin Kulter
op af græske, romerske og spanske Indtryk, Frankrig
sin af antike, keltiske, spanske og italienske
Elementer, og skønt Englænderne er Blandingsfolket
fremfor alle. Det er ganske vist nu kun en
halvanden Hundred Aar siden, at Tyskerne begyndte
paa deres Frigørelse fra den franske Kultur, neppe
mere end hundrede Aar siden, at de helt slap ud af
Franskmændenes Skole, hvis Paavirkning ligefuldt kan
spores den Dag idag: men dog vil Ingen med Rette kunne
negte Tilstedeværelsen af en tysk Kultur, selv om den
endnu er forholdsvis ung og i sin Vorden. Heller ikke
vil den, som har Sans for Overensstemmelsen mellem
tysk Musik og tysk Filosofi, Øre for Overensstemmelsen
mellem tysk Musik og tysk lyrisk Poesi, Øje for de
Fortrin og Mangler ved Tysklands bildende Kunst,
der er Udslag af det samme Grundhang, som kommer
for Dagen i det hele tyske Tanke- og Følelsesliv,
være tilbøjelig til paa Forhaand at negte Tyskland
ensartet Kultur. Betænke-ligere bliver Forholdet for
Saadanne mindre Landes Vedkommende, hvor Afhængigheden
af Udlandet ikke sjældent har været Afhængighed i
anden Potens.
For Nietzsche er imidlertid dette Punkt forholdsvis
mindre vigtigt Han er overbevist om, at de nationale
Kulturers Time slaar snart, da den Tid ikke kan
være fjern, hvor der overhovedet kun er Tale om en
europæisk eller europæisk-amerikansk Kultur under
Et. Han gaar ud fra den Kendsgerning, at de udviklede
Mennesker i alle Lande allerede nu føler sig som
Europæere, som Landsmænd, ja som Forbundsfæller,
og fra den Tro, at allerede det næste Aarhundrede
maa bringe Krigen om Herredømmet over Jorden.
Naar saa ud fra denne Krigs Resultat en bøjende og
knækkende Stormvind farer hen over alle de nationale
Forfængeligheder, hvad vil det da gælde om?
Det vil da, mener Nietzsche, ganske som de mest
fremragende Franskmænd i vore Dage, gælde om det til
da er lykkedes at optugte eller opdrætte en Art Kaste
af fremragende Aander, som kan gribe den centrale
Magt.
Grundulykken er da ikke den, at et Land endnu ikke
har en ægte, ensartet og gennemført Kultur; men den,
at man troer sig kultiveret. Og med Blikket rettet
paa Tyskland spørger Nietzsche, hvorledes det er
gaaet til, at en saa uhyre Modsæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
