Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
601
ning kan forefindes som den mellem Manglen paa
sand Kultur og den selvtilfredse Tro paa netop at
besidde den eneste sande - og finder Svaret i den
Omstændighed, at en Klasse af Mennesker er kommen
til Magten, som intet tidligere Aarhundrede har
kendt, den, han (i 1873) døbte med Navnet Dannelses
filistre.
Dannelsesfiiisteren anser sin upersonlige Dannelse
for den egenlige Kultur; hvis han har hørt Tale
om, at Kultur forudsætter et ensartet Aandspræg,
bestyrkes han i sin gode Mening om sig selv, da
han overalt finder Dannede af sin egen Art, og da
Skoler, Højskoler og Kunstanstalter er indrettede
efter hans Fornødenheder og det til hans Dannethed
svarende Mønster. Idet han saa at sige overalt møder
den samme stiltiende Vedtægt med Hensyn til Religion,
Moral og Literatur, med Hensyn til Ægteskab, Familie,
Kommune og Stat, synes det ham godtgjort, at denne
imponerende Ensartethed er Kultur. Han aner ikke,
at dette velordnede og velsammenhængende Filisteri,
der er sat i alle Højsæder, paa alle Herskerhynder
og ved alle Pulte, ingenlunde er blevet Kultur,
blot fordi der finder et Sammenspil Sted mellem dets
Organer. Det er, siger Nietzsche, ikke engang daarlig
Kultur; det er efter Evne solidt forskanset Barbari,
kun ganske uden det oprindelige Barbaris Friskhed og
vilde Kraft, og han har mange malende Udtryk for at
skildre Dannelses-filisteriet som det Morads, hvori
al Træthed bliver stikkende, og i hvis giftige Taage
al Stræben sygner.
I Dannelsesfilistersamfundet fødes vi nu Alle ind,
deri vokser vi Alle op. Det møder os med herskende
Meninger, som vi ubevidst antager, og selv naar
Meningerne er delte, saa er de dog kun delte i
Partimeninger - offenlige Meninger.
En Vending af Nietzsche lyder: «Hvad er offenlige
Meninger? Det er private Dovenskaber.> Sætningen
er ikke ubetinget sand. Der gives nogle Tilfælde,
hvor den offenlige Mening er Noget værd. John Morley
har skrevet en god Bog derom. Overfor visse grove
Brud paa Tro og Love, enkelte grovt nederdrægtige
Krænkelser af Menneskeret kan den offenlige Mening
en sjælden Gang rejse sig som en Magt, der fortjener
at følges. Ellers er den som Regel et Fabrikat,
tilvirket i Dannelsesfllisteriets Sold.
Ved sin Indtræden i Livet møder Ungdommen da
forskellige, lidt mere eller lidt mindre filistrøse,
Gruppemeninger. Jo mere den Enkelte er anlagt til et
virkeligt Menneske, des mere Modstand gør han mod at
følge en Hjord. Men selv om en
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
