- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
602

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602 Friedrich
Nietzsche

indre Stemme siger til ham: Bliv dig selv! Vær dig
selv! hører han med Mismod dens Tilraab. Har han et
Selv? Han véd det ikke; han kender det endnu ikke.

Han ser sig da om efter en Lærer, en Opdrager, En,
der ikke vil lære ham noget Fremmed, men lære ham at
blive sig selv, denne Enkelte.

"Vi har som bekendt i Danmark havt en stor Mand, som
med indtrængende Kraft rettede den Tilskyndelse til
sin Samtids Mennesker, at de skulde blive enkelte. Men
Opfordringen var fra Søren Kierkegaards Side ikke
ment saa ubetinget, som den lød. Thi Maalet var dem
givet. De skulde blive enkelte, ikke for at udvikle
sig til frie Personligheder, men for ad den Vej
at blive sande Kristne. De blev kun tilsyneladende
stillede frit; over dem svævede et: Du skal tro! og
et: Du skal lyde! De havde selv som Enkelte en Løkke
om Halsen, og paa den anden Side af den Enkelthedens
Snevring, hvorigennem Hjorden blev dreven, ventede
Hjorden paany: én Hjord, én Hyrde.

Det er ikke for saaledes straks at opgive sin
Personlighed paany, at Ynglingen i vore Dage attraar
at blive sig selv og. søger sig en Opdrager. Han vil
ikke have sig et Dogme foremalt, i hvilket han bør
havne. Men han føler med Uro, at han. er fyldt med
Troessætninger. Hvorledes finde sig selv i sig selv,
hvorledes udgrave sig selv af sig selv? Det er dertil,
Opdrageren skulde hjælpe ham. En Opdrager kan kun
være en Befrier.

En saadan befriende Opdrager søgte Nietzsche som
Yngling, og fandt ham i Schopenhauer. En saadan
finder Enhver, der søger derom, i den Personlighed,
som under hans Udviklingstid virker dybest frigørende
paa ham. Nietzsche siger, at da han havde læst en
eneste Side af Schopenhauer, vidste han, at han vilde
læse hver Side af ham og lægge Mærke til hvert Ord,
selv til de Vildfarelser, han maatte finde. Enhver
aandeligt Stræ-bende vil kunne nævne Mænd, hvem han
har læst paa denne Maade.

Rigtignok blev der for Nietzsche som i Almindelighed
for den Stræbende endnu et Skridt tilbage at gøre, det
at befri sig fra Befrieren. Vi finder i hans ældste
Skrifter visse Schopenhauer-ske Yndlingsudtryk, som
siden ikke mere forekommer hos ham. Men Frigørelsen
er her en rolig Udvikling til Selvstændighed, under
hvilken den dybe Taknemmelighed bevares, ikke som i
Forholdet til Wagner et voldsomt Omslag, der bringer
ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free