Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
603
at fraskrive de Værker enhver Værdi, som tidligere
var ham de værdifuldeste af alle.
Han priser hos Schopenhauer hans høje Ærlighed,
ved Siden af hvilken han kun kan stille Montaigne’s,
hans Klarhed, hans Bestandighed, hans renlige Forhold
til .Samfund og Stat og Statsreligion, der stikker saa
stærkt af i Sammenligning med Kant’s. Hos Schopenhauer
aldrig en Indrømmelse, aldrig en Lefleo.
Og Nietzsche studser ved den Omstændighed,
at Schopenhauer overhovedet holdt Livet ud i
Tyskland. En nyere Englænder har sagt: «Shelley
vilde ikke have kunnet leve i England, og et Kuld af
Shelley’er vilde have været umuligt.» Den Art Aander
bliver tidligt knækkede, saa melankolske, saa syge
eller sindssyge. Dannelsesfilistrenes Samfund gør de
ualmindelige Mennesker Livet surt. Der er Eksempler
i flokkevis fra alle Landes Literatur, og Modprøven
gøres stadigt. Man behøver kun at tænke paa det
Antal af Talenter, der tidligere eller senere beder
om Forladelse og gør Filisteriet Indrømmelser for at
turde eksistere. Men selv hos de Stærkeste røber den
unyttigt oprivende Kamp med Dannelsesfilisteriet sig i
Furer og Rynker. Nietzsche anfører det Ord af en øvet
Diplomat, der kun overfladisk havde set og talt med
Goethe: Voila un homme qui a eu de grands chagrins
(Det er en Mand, som har havt store Ærgrelser),
og Goethes Tilføjelse, da han fortalte det til sine
Venner: «Naar Sporene af overstaaede Lidelser staar
uudslettelige selv i vore Ansigtstræk, saa er det
intet Under, at Alt, hvad der bliver tilovers som
Frugt af vor Stræben, bærer samme Spor.» Og dette er
Goethe, som anses for Lykkens Yndling!
Schopenhauer var som bekendt indtil i sine sidste
Leveaar en ganske ensom Mand. Ingen forstod ham,
Ingen læste ham. Størstedelen af det første Oplag af
hans Værk Die Welt als Wille und Vorstellang maatte
sælges som Makulatur.
I vore Dage er den Taine’ske Anskuelse trængt stærkt
igennem, at den store Mand er helt igennem bestemt
ved Tidsalderen, hvis Barn han er, at han ubevidst
sammenfatter den og bevidst bør give den Udtryk.*)
Men skønt den store Mand selv-
*) Disse Linjers Forfatter har ikke, som det
undertiden er bleven offenligt udtalt, gjort sig til
Talsmand for denne Anskuelse, har tværtimod bekæmpet
den. Efter nogen Tids Usikkerhed udtalte jeg mig imod
den allerede 1870 i Den franske Æsthetik i vore Dage
S, 105, 106, senere paa mange andre Steder«
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
