Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 Friedrich
Nietzsche
Efterbyrd fra en større Tid, der vel kan lære sig
Historie, men aldrig frembringe Historie.
Selve Filosofien, klager Nietzsche med et Henblik paa
de tyske Universiteter, er mere og mere gaaet over
til at blive Filosofiens Historie, Meddelelse af, hvad
Alverden har ment om Alting, «en Art uskadelig Passiar
mellem akademiske Gamleraænd og akademiske Pattebørn.»
Man hævder l de forskellige Lande som en Æressag, at
der findes Tænkefrihed, l Virkeligheden er dette kun
en tarvelig Frihed. Man tør tænke paa hundrede Maader;
handle tør man derimod altid kun paa én Maade - og det
er dette, som kaldes Dannelse og som i Virkeligheden
«kun er Form, tilmed daarlig Form og Uniform».
Nietzsche angriber den Opfattelse, ifølge hvilken
den historisk Dannede staar for Bevidstheden som
den retfærdigst dømmende af Alle. Man ynder den
Historiker, der tilstræber ren Indsigt, af hvilken
Intet følger. Men der gives mange ligegyldige
Sandheder, og det er en Ulykke, naar hele Batailloner
af Forskere kaster sig over dem, selv om disse
snevre Hoveder er ærlige Mennesker. Man betragter
den Historiker som saglig, der maaler Fortiden mod
sin Samtids Yndlingsmeninger, den som personlig,
der ikke anser disse Meninger for Mønstre. Man tror
Den mest kaldet til at fremstille et Tidspunkt af
Fortiden, hvem dette slet ikke angaar. Men kun Den,
der bygger med paa Fremtiden, begriber hvad Fortiden
var, og kun omdannet til Kunstværk kan Historien
vedligeholde eller endog vække Instinkter.
Som den historiske Opdragelse nu drives, meddeles
der en saadan Mængde af Indtryk, at Sløvhed bliver
Følgen, en Følelse af at fødes gammel i en gammel
Slægt - og det skønt ikke 30 Menneskeliv, hvert
beregnet til 70 Aar, skiller os fra vor Tidsregnings
Begyndelse. - Og hertil knytter sig den uhyre Overtro
paa Verdenshistoriens Værd og Betydning. Evindeligt
gentages den Schillerske Talemaade: Verdenshistorien
er Verdens-dommen, som om der kunde gives nogen anden
historisk Domstol end Tanken, og haardnakket har
den Hegelske Opfattelse af Historien som Guddommens
stedse tydeligere Selvaabenbaring holdt sig, kun at
den efterhaanden er bleven til den bare Beundring for
det heldige Udfald, til Godkendelse af ethvert som
helst Faktum, det være nok saa brutalt. Men Storhed
har Intet at gøre med Resultatet og det heldige
Udfald. Demosthenes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
