- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
617

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Friedrich Nietzsche
617

vi maa begynde med at lutre disse Meninger
og selvstændigt skabe os nye Værdi-Tavler.

Og hvad Pligtlærernes Præken Moral for Alle angaar,
saa er den ganske lige saa tom som de enkelte
Selskabsmenneskers moralske Sladder om hverandre
indbyrdes. Nietzsche giver Morallærerne det gode Raad,
at de hellere end at opdrage paa Slægten skulde gøre
som Pædagogerne i det syttende og attende Aarhundrede,
der samlede deres Kraft paa at opdrage et enkelt
Menneske. Men i Reglen er Moralskraalhalsene selv
ganske uopdragne Mennesker, og deres Børn hæver sig
sjældent over den moralske Middelmaadighed.

Den, der føler, at han i sit inderste Væsen er
usammenlignelig med Andre, han vil være sin egen
Lovgiver. Thi Et er fornødent: at give sin Karakter
Stil. Denne Kunst øves af den, der med Blik for sin
Naturs stærke og svage Sider fjerner Et og Andet af
sin oprindelige Natur, dernæst ved daglig Øvelse og
tilkæmpet Vane tilføjer Adskilligt, saa det bliver
ham til anden Natur, altsaa underkaster sig en Tvang
for efterhaanden helt at bøje sit Væsen under sin
egen Lov. Kun saaledes opnaar et Menneske Tilfredshed
med sig selv, og kun saaledes bliver det udholdeligt
for Andre. De Utilfredse og Mislykkede hævner sig
nemlig i Reglen altid paa Andre. Selv suger de Gift
af Alt, af deres svage Evner som af deres smaa Kaar,
og lever i en stadig Trang til Hævn paa dem, i hvis
Væsen de aner Harmoni. Altid fører slige Mennesker
Moralordene i Munden, den hele Janitschar-musik:
Sædelighed, Alvor, Kyskhed, Livskrav; altid raser i
deres Hjerte Misundelsen over dem, der er naaede til
Ligevægt, og som derfor kan nyde.

Aartusinder igennem var Sædelighed: Lydighed mod det,
som var Sæd; Ærefrygt for nedarvede Sædvaner. Det
frie, ejendommelige Menneske var usædeligt, fordi
det brød med Overleveringen, for hvilken de Andre
nærede en overtroisk Frygt. Hyppigst ansaa det
sig selv derfor, blev selv grebet af den Gysen,
det vakte. Ubevidst udarbejdedes da en’Saadan
Sædvane-Sædelighedens Folkemoral af alle dem,
der hørte til Stammen, idet man stadigt fandt nye
Eksempler og Beviser paa, at det paa-staaede Forhold
mellem Skyld og Straf fandt Sted: Bærer man sig saadan
og saadan ad, gaar det En galt. - Da det nu hyppigt
gaar En galt, blev Paastanden stadigt bekræftet,
og saa-

G. Brandes: Saralede Skrifter. VIL
40

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free