Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Friedrich
Nietzsche
det nye Kunstord og det gamle; thi Kampen for
Tilværelsen fører nødvendigt til Magternes Kamp og
Kampen om Magten. Nu er en Retsorden set fra dette
Synspunkt et Middel i Magternes Kamp. Tænkt som
suveræn, som Middel mod al Kamp overhovedet, vilde
den være et livsfjendtligt Princip, nedbrydende for
Menneskehedens Fremtid og Fremskridt.
Noget Lignende mente allerede Lassalle, da han
udtalte, at Retsstandpunktet er et slet Standpunkt
i Folkenes Liv. Det for Nietzsche betegnende er
Glæden over Kampen som saadan i Modsætning til
den moderne Humanismes Synsmaade. For Nietzsche
lader et Fremskridts Størrelse sig maale ved hvad
der maa ofres for det. Den Hygiejne, der holder
Livet oppe i Millioner af svage og unyttige Væsner,
der hellere burde dø, er for ham intet virkeligt
Fremskridt. En jævn Middelmaadighedslykke sikret
det størst mulige Flertal af de elendige Kreaturer,
vi nutildags kalder Mennesker, vilde for ham intet
virkeligt Fremskridt være. Men for ham som for Renan
vilde Opfostringen af en stærkere, højere Menneskeart
end den, som omgiver os (»Overmennesket*), selv om
den kun kunde opnaas ved at Masser af Mennesker,
som vi kender dem, ofredes til Bedste derfor, være et
stort, et virkeligt Fremskridt. Nietzsches for fuldt
Alvor udtalte Fremtids-fantasier om Overmenneskets
Optugtelse og dets Overtagen af Magten paa Jorden
har saa stor Lighed med Renans halvvejs skemtefuldt
udkastede Drømmerier om en ny Asgaard, en virkelig
Fabrik af Aser (Dialogues philosophiques 117), at
man vanskeligt kan tvivle om en Paavirkning. Kun
at hvad Renan skrev under det overvældende Indtryk
af Kommunen i Paris, tilmed i Samtaleform, ladende
For og Imod komme til Orde, det har hos Nietzsche
krystalliseret sig til dogmatisk Overbevisning. Det
undrer og støder En derfor, at Nietzsche aldrig har
andre Udtalelser end uvillige om Renan. Han berører
neppe det Aandsaristokratiske hos ham, men han afskyr
den Ærefrygt for de Ydmyges Evangelium, som Renan
allevegne lægger for Dagen, og som ganske sikkert
staar i en vis Strid med Haabet om Oprettelsen af en
Udrugningsanstalt for Overmennesker.
Renan og Taine efter ham har vendt sig mod de næsten
religiøse Følelser, som i det nye Europa længe næredes
overfor den første franske Revolution. Renan har
tidligt af nationale Grunde beklaget Revolutionen,
Taine, som oprindeligt talte om den med Varme, slog
efter nøjere Granskning om. Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
