Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 Friedrich
Nietzsche
Det vil ud fra det Tidligere let forstaas, at
Nietzsche udleder Retfærdigheden helt af de virksomme
Sindsbevægelser, da Tilbageslagsfølelserne hos ham
altid er lave. Ved dette Punkt har han imidlertid
ikke dvælet. De Ældre havde i Gengældelses-driften
set Oprindelsen til Straffen. Stuart Mill havde
i sin Nyttemoral udledct Retfærdigheden af den
allerede oprettede Straffebestemmelse (justum af
jussum), der var Sikkerhedsfor-holdsregel, ikke
Gengældelse. Rée havde i sin Bog om Samvittighedens
Oprindelse forsvaret den beslægtede Sætning, at
Straffen ikke er en Følge af Retfærdighedsfølelsen,
men Retfærdighedsfølelsen en Følge af Straffen. De
engelske Filosofer i Almindelighed udleder den onde
Samvittighed af Straffen. Dens \7ærdi skal være den
at vække Følelsen af Brøde hos den Skyldige.
Herimod nedlægger Nietzsche Indsigelse. Han hævder,
at Straffen kun hærder og kølner Mennesket, ja
at Forbryderen ved selve Retshandlingen imod sig
hindres i at betragte sin Færd som forkastelig;
thi han ser nøjagtigt samme Art Handlinger som de,
han har begaaet: Spejderi, Læggen-Fælder, Overlisten,
Tilføjelse af Pinsler udøvede imod ham i Retsvæsenets
Tjeneste og da godkendte. I lange Tider tog man
da slet ikke heller Hensyn til Forbryderens Synd,
betragtede ham som skadelig, ikke som skyldig, saa paa
ham som paa et Stykke Skæbne, og Forbryderen paa sin
Side tog Straffen som et Stykke Skæbne, der styrtede
ned over ham, bar den med samme Underkastelse under
Skæbnen, hvormed Russerne lider den Dag idag. I
Almindelighed kan man sige, at Straffen tæmmer
Mennesket, den forbedrer det ikke.
Den onde Samvittighed er da endnu
uforklaret. Nietzsche opstiller følgende geniale
Gisning: Den onde Samvittighed er den dybtgaaende
Sygelighedstilstand, som kom til Udbrud i Mennesket
under Trykket af den grundigste Forandring, som
det overhovedet har gennemgaaet, nemlig da det
fandt sig endegyldigt indespærret i et Samfund,
der var fredlyst. Alle de stærke og vilde Drifter
som Foretagelseslyst, Dumdristighed, Forslagenhed,
Rovbegærlighed, Herskesyge, der hidtil ikke blot var
blevne ærede, men formeligt optugtede, blev pludseligt
stemplede som farlige, og skridtvis brændemærkede som
usædelige, som forbryderiske. Væsener, der passede
til et omstrejfende, krigersk Æventyrliv, saa paa én
Gang alle deres Instinkter betegnede som værdiløse,
ja som forbudne. Et uhyre Mismod, en Nedslaaethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
