Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 Friedrich
Nietzsche
Veitsdansernes eller Flagellanternes (Selvpiskernes),
og Hekse-hysterien og de store Massedelirier i
udskejende Sekter (der endnu spøger i ellers gavnligt
afrettede Masser som Frelsens Hær og deslige).
Forsagelses-Idealet har endnu ingen virkelige
Angribere; der er ingen bestemte Forkyndere af et nyt
Ideal. Forsaavidt Videnskaben siden Kopernikus stadigt
er gaaet ud paa at røve Mennesket dets tidligere
stærke Tro paa egen Betydning, virker den snarest
i Overensstemmelse med det. Virkelige Fjender og
Undergravere har det asketiske Ideal i Grunden for
Tiden kun i dette Ideals Komedianter, i hykkelske
Haandhævere af det, som vækker og vedligeholder
Mistroen imod det.
Da Lidelsernes Meningsløshed føltes som en
Forbandelse, gav det asketiske Ideal dem en Mening;
en Mening, der bragte en ny Strøm af Lidelser med sig,
men som var bedre end ingen. Et nyt Ideal er i vore
Dage i Færd med at danne sig, der i Lidelsen ser en
Livsbetingelse, en Lykkebetingelse, og som i en ny
Kulturs Navn bestrider Alt, hvad vi hidtil har kaldt
for Kultur.
Der findes blandt Nietzsches Værker en besynderlig
Bog, «om fører Titlen: Saalunde talte Zarathustra. Den
bestaar af fire Dele, skrevne i Aarene 1883-£5, hver
Del omtrent i ti Dage, Afsnit for Afsnit undfanget paa
lange Vandringer - «under en Følelse af Inspiration,
som blev hver Sætning Forfatteren til-raabt» har
Nietzsche engang udtalt i et Privatbrev.
Hovedpersonen og Noget af Formen er taget fra
Persernes Avesta. Zarathustra er den mytiske
Religionsstifter, vi plejer at kalde Zoroaster. Hans
Religion er Renhedens Religion; hans Visdom er let
og frejdig som Dens, der lo straks efter sin Fødsel;
hans Væsen er Lys og Lue. Ørnen og Slangen, de to
Dyr han har hos sig i sin Bjerghule, det stolteste
og det klogeste Dyr, er gamle persiske Sindbilleder.
Dette Værk indeholder Nietzsches Lærdomme saa at sige
i Form af Religion. Det er den Koran eller rettere
den Avesta, det har været ham en Trang at efterlade
- dunkel og dyb, højtflyvende og virkelighedsfjern,
profetisk og fremtidsdrukken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
