Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Friedrich
Nietzsche
Zarathustra er flygtet derop til sin Hule paa Bjerget
af Væmmelse ved den lille Lykke og de smaa Dyder. Han
har .set, at Menneskenes Lære om Dyd og Tilfredshed
gør dem bestandigt mindre: deres Godhed er mest det,
at de vil, Ingen skal gøre dem noget Ondt; derfor
kommer de de Andre i Forkøbet ved at gøre dem noget
Godt. Dette er Fejghed og kaldes Dyd* De angriber og
skader vistnok ogsaa gerne, men kun dem, som en Gang
for alle er prisgivne, og som man uden Fare kan gaa
for nær. Dette kaldes Tapperhed og er en endnu dybere
Fejghed Men naar Zarathustra vil jage de fejge Djævle
i Menneskene ud, saa raabes der imod ham: Zarathustra
er ugudelig.
Han er ensom, thi alle tidligere Fæller af ham er
blevne Frafaldne; de unge Hjerter blev gamle, og
ikke engang gamle, kun trætte og lade, kun gemene -
det kalder de, at de er blevne fromme paany: «Om Lys
og Frihed flagrede de engang som Myg og unge Digtere,
og allerede er de Mørkemænd og Arnekrogsmænd.» De
har forstaaet deres Tidsalder. De valgte Tid og Time
godt. «Thi nu flyver Natfuglene atter ud. Nu er Timen
slaaet for alle lyssky Væsener.»
Zarathustra afskyer den store Hovedstad som et
Helvede for Eneboertanker: «Alle Lyster og Laster har
hjemme her; men her er ogsaa Dyd, megen ansættelig og
ansat Dyd. Ansættelig Dyd med Skrivefingre og haardt
Siddekød og Ventekød, velsignet med smaa Stjerner
paa Brystet og udstoppede Døtre uden Bagdel. Her er
ogsaa megen Fromhed og meget troende Spytslikkeri
og Smigerbageri for Hærskarernes Gud. Og fra oven
drypper Stjernerne ned og det naadige Spyt; og mod
oven længes, hver en stjerneløs Barm.»
Og Zarathustra afskyer Staten, afskyer den som i
Nordea Henrik Ibsen og dybere end han.
For ham er Staten det koldeste af alle kolde
Uhyrer. Dens Grundløgn er, at den er Folket. Nej,
skabende Aander var det,, som skabte Folket og gav
det en Tro og en Kærlighed; saadan tjente de Livet;
hvert Folk er ejendommeligt, men Staten er ens,
overalt. Stat er for Zarathustra det, «hvor Alles
langsomme Selvmord kaldes Liv». Staten er for de
mange for mange. Først hvor Staten ophører, begynder
Mennesket, der ikke er overflødigt, det Menneske,
der er Broen til Overmennesket.
Fra Staterne er Zarathustra flygtet op paa sit Bjerg,
ind i sin Hule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
