Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
643
udvortes Maalestok for sit eget Værd; alle Broer til
Omverdenen var brudte af. At den ydre Anerkendelse
udeblev, hidsede kon hans Selvfølelse. De første Glimt
af Anerkendelse udefra gav denne Selvfølelse endnu et
Højtryk. Tilsidst er den slaaet sammen om hans Hoved
og har formørket denne saa sjældne og ypperlige Aand.
Som han for Øjeblikket staar udpræget i sit ufuldførte
Livsværk, er han en Skribent vel værd at studere.
Jeg har villet henvise til ham især, fordi det
forekommer mig, som om Nordens Skønliteratur nu
vel længe har tæret paa Tanker, der blev fremsatte
og drøftede i det forrige Aarti. Det ser ud som
om Evnen til at undfange geniale Ideer var taget
af, ja som om Modtageligheden for dem var ved at
svinde; man tumler stadigt med de samme Lærdomme,
visse Arveligheds-teorier, lidt Darwinisme, lidt
Kvinde-Frigørelse, lidt Lykkemoral, lidt Fritænkeri,
lidt Dyrkelse af Folket osv. Og hvad vore «Dannedes*
Dannelse angaar, ligger Faren nær, at den Højslette,
som omtrent betegnes ved det franske Tidsskrift Revue
des deux mondes, bliver Højdemaalet for de højest
Dannedes Kultur. Det synes ikke endnu at være gaaet
op for de Bedste, at den finere, den eneste virkelige
Kultur begynder hinsides Revue des deux mondes i den
store, idéfyldte Personlighed.
Den nordiske Aandsudvikling indenfor Skønliteraturen
er gaaet forholdsvis hurtigt frem. Vi har set
store Digtere, der begyndte som ganske troskyldigt
Rettroende, hæve sig ud af al Rettroenhed. Dette er
meget hæderligt, men i de Tilfælde, hvor de ikke kan
komme højere, er det ligefuldt lidt tomt. I Løbet af
Halvfjerdserne indsaa næsten alle de nordiske Digtere,
at det gik ikke længer med en Digtning paa Grundlag
af den Augs-burgske Troesbekendelse. Nogle lod den
i Stilhed falde, andre gjorde en mere eller mindre
larmende Opposition imod den, de fleste, der opgav
den, forskansede sig overfor Publikum og til dels
overfor deres egen daarlige Barndomssamvittighed til
Gengæld bag den engang fastslaaede protestantiske
Moral, nu og da endog bag en god borgerlig
Suppekødsmoral - jeg kalder den saaledes, fordi der
saa tit er kogt Suppe paa den.
Dog hvorom alting er, Angreb paa de bestaaende
Fordomme og Forsvar for de bestaaende Institutioner
truer for Tiden med at synke ned i samme Kendthed
og Hverdagsagtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
