- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
645

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Friedrich Nietzsche
645

sætninger, snart (som af Hr. Max Nordau) med slette
Vaaben og med den djærve Middelmaadigheds forlorne
Overlegenhed.

Interessante Artikler og Bøger om Nietzsche er blevne
skrevne af Peter Gast og Lou von Salome paa Tysk,
af Henri Lichten-berger paa Fransk, og dernæst har
Nietzsches Søster, Fru Eli-sabeth Forster, ikke
blot leveret en fortræffelig Udgave af hans Samlede
Skrifter (deriblandt ogsaa hans Ungdoms Udkast) men
skrevet hans Levned, hvoraf hidtil to Bind er udkomne,
som fører hans Livsgang ned til Aar 1879.

Min gamle Afhandling om Nietzsche er da længst
overfløjet af senere Arbejder, der kunde forudsætte
Nietzsche’s Virksomhed bekendt og kunde fordybe
sig i hans Skrifter uden samtidigt at meddele deres
Indhold. Hin Afhandling gav, som det maaske erindres,
Anledning til et Ordskifte mellem Professor Høffding
og mig, under hvilket jeg fik Lejlighed til bestemtere
at udtale mine egne Anskuelser og fremstille, paa
hvilke Punkter de mødtes med Nietzsches, og i hvilke
Retninger de skilte sig fra hans.*) Da mine polemiske
Udtalelser dengang naturligvis ikke blev oversatte
paa fremmede Sprog, er der ingensteds i Udlandet
blevet taget Hensyn til dem.

Selve den første Afhandling derimod, der snart blev
oversat, har indbragt mig en Række efterhaanden
ganske stereotypt formulerede Angreb. I en Artikel
af en fortysket Svensker, der gerne vilde være
saare ondskabsfuld, blev jeg rost, fordi jeg i hin
Afhandling havde brudt med min Fortid og resolut
fornegtet det Sæt af frisindede Tanker og Ideer, jeg
hidtil havde forfægtet. Hvad der end ellers var at
dadle hos mig, saa maatte det anerkendes, at jeg to
Gange i mit Liv havde gjort mig til Talsmand for tyske
Ideer, i mine yngre Dage for Hegels, i mine ældre Aar
for Nietzsches. I en Bog af en larmende tysk Charlatan
i Paris, Hr. Nordau, blev det snart derefter hævdet,
at hvis danske Forældre anede, hvad jeg virkelig lærte
deres Børn paa Universitetet i Kjøbenhavn, saa vilde
de slaa mig ihjel paa Gaden - en ligefrem Opfordring
til Mord, der var saa meget mere komisk begrundet,
som Adgangen til mine Foredrag altid har været aaben
for Enhver, største Delen af disse Foredrag foreligger
trykte, og Forældrene endelig meget hyppigt allerede
i deres Tid har hørt

*) Tilskueren for August og November-December 1889,
Januar, Februar-Marts, April, Maj 1890.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free