Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
647
og da selv at maatte tage til Genmæle mod alle de
Paastande, der aarligt ophobes mod En i den europæiske
Presse; men naar der aldrig af Andre skrives et
fornuftigt Ord om En, nødes man til stundom at
redegøre for sig selv.
Min personlige Berøring med Nietzsche begyndte med,
at han sendte mig sin Bog Hinsides Godt og Ondt. Jeg
læste den, fik et stærkt Indtryk, men intet simpelt
eller bestemt, og reagerede ikke i Anledning af Bogen,
allerede af den Grund, at jeg dagligt modtager alt for
mange Bøger til at kunne takke for dem. Men da i det
følgende Aar Moralens Genealogi blev mig tilsendt af
Forfatteren og denne Bog ikke blot i og for sig var
meget klarere, men ogsaa stillede den tidligere i ny
Belysning for mig, takkede jeg Nietzsche med nogle
Linjer, og der udspandt sig heraf en Brevveksling,
som blev afbrudt ved Nietzsches Sindssygdom, der
overvældede ham tretten Maaneder derefter.
De Breve han har sendt mig i hint sidste Aar af
hans aandelige Liv, synes mig at være af ikke ringe
Interesse for hans Sjælehistorie og Levnedsløb.
Nizza, den. 2. December 1887.
Højt ærede Herre, et Par Læsere, som man selv holder i
Ære og iøvrigt slet ingen Læsere - det hører virkelig
til mine Ønsker. Hvad den sidste Del af dette Ønske
angaar, saa ser jeg ganske vist bestandig tydeligere,
at det vil blive uopfyldt. Des lykkeligere er jeg med
Valgsproget satis sunt pauci over at de pauci ikke
fattes mig. Af de Levende blandt disse nævner jeg
(for kun at anføre Saadanne, som De sikkert kender)
min udmærkede Ven Jakob Burkhardt, Hans von Biilow,
Taine, Schweizerdigteren Keller; af de Døde den
gamle Hegelianer Bruno Bauer og Richard Wagner. Det
volder mig en oprigtig Glæde, at en saa god Europæer
og Kultur-Missionær som De, for Fremtiden vil høre
til dem; jeg takker Dem af hele mit Hjerte for denne
gode Vilje.
Ganske vist vil De faa Deres Nød dermed. Jeg
selv betvivl er ikke, at mine Skrifter i en eller
anden Henseende vil findes at være meget tyske,
som De siger. De vil jo nødvendigvis føle det langt
stærkere end Andre forvænt som De er, ved Dem selv,
jeg mener ved den fri og yndefuldt-franske Maade,
hvorpaa De omgaas med Sproget (en mere selskabelig
Maade i Forhold til min). Dertil kommer, at mange
Ord har hos mig faaet en Hinde af andre Salte og
smager mig anderledes paa Tungen, end de smager mine
Læsei^e. I mine Oplevelsers og Tilstandes Skala ligger
Overvægten paa de sjældnere, fjernere, tyndere Tonelag
i Modsætning til de normale, midterste. Ogsaa har jeg
(som gammel Musikant, hvad jeg egenlig er) et Øre
for Fjerdedelstoner. Endelig - og det gør vel mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
