Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Nietzsche
649
tilladt at tilstille Dem et forvovent Kuriosum, over
hvilket ingen Forlægger raader, en uudgivet Ting af
mig, som hører til det Personligste, jeg formaar at
yde. Det er den fjerde Del af min Zarathustra; dens
egenlige Titel med Hensyn til hvad der gaar forud og
hvad der følger, skulde være:
Zarathustras Fristelse, Et Mellemspil.
Maaske besvarer jeg saaledes bedst Deres Spørgsmaal
angaaende mit Metllideiihedsproblem. Desuden er der
overhovedet god Mening i, netop gennem denne Løndør
at bryde ind til «mig», forudsat at man træder over
Tærskelen med Deres Øjne og Øren. Deres Afhandling
om Zola erindrede mig paany, som Alt, hvad jeg
har lært at kende af Dem, (sidst en Afhandling
i Goethe-Aarbogen) paa det behageligste om Deres
Naturbestemmelse og Naturanlæg, nemlig for enhver
Art psykologisk Optik. Naar De efterser Regnskabet
i den moderne Sjæls vanskeligste Regnestykker, saa
er De dermed i lige saa høj Grad i Deres Element,
som en tysk Lærd i det Tilfælde plejer at komme ud af
sit Element. Eller tænker De maaske fordelagtigere om
de nulevende Tyskere? Mig forekommer det, at de Aar
for Aar i psykologiske Sager bliver bestandig mere
plumpe og firkantede (ret i Modsætning til Pariserne,
hos hvem Alt bliver til Nuance og Mosaik) saa alle
dybere Begivenheder undgaar deres Blik. For Eksempel
min Hinsides Godt og Ondt - i hvilken Forlegenhed har
jeg ikke sat dem med den! Ikke et eneste intelligent
Ord har jeg faaet at høre om den Bog, endsige da
en intelligent Følelse. At det her drejer sig om en
ganske bestemt filosofisk Sensibilitets lange Logik
og ikke om et Mellem-hverandre af hundrede tilfældige
Paradoksier, jeg troer, at deraf har end ikke mine
mest velvillige Læsere sporet et Glimt. Man har ikke
oplevet noget saadant; man kommer mig ikke i Møde
med en Tusindedel af [den nødvendige] Lidenskab og
Lidelse. En ImmoraUst! Man tænker sig slet ingen Ting
derved. -
I Forbigaaende sagt: Formelen docnment humain gør
Goncourt i en af sine Fortaler Fordring paa at have
dannet. Men derfor kan jo godt Taine være den egenlige
Ophavsmand.
De har Ret i hvad De sige om Harangeren af et
Jordskælv, men et saadant Don~Qnijoteri hører til
det Ærværdigste, som eksistere!’. Med Udtr}rkket af
særlig Højagtelse
Deres Nietzsche.
Til 2, Jeg havde i et Brev brugt Udtrykket at
holde Formaningstaler til et Jordskjælv om Taines
Fremstilling af den franske Revolution.
Nizza, den 19. Februar 1888.
De har paa den mest behagelige Maade forpligtet
mig ved Deres Bidrag til Begrebet Modernitet
[Tilsendelsen af en Samling tyske Essays
med G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
