- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
662

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Friedrich Nietzsche (1844–1900)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

662 Friedrich
Nietzsche

var udespærret fra Livet. Men vist er det, at i
Tiaaret 1890-. 1900 har ingen imponeret og sysselsat
sin Samtid som denne nordtyske Præstesøn, der af al
Magt vilde opfattes som polsk Adelsmand, og hvis
Stolthed det var, at hans Skrifter var tænkte paa
Fransk, om end skrevne paa Tysk. Hans Væsens smaa
Svagheder gik i Glemme over Storheden af den Stil,
han meddelte sit Liv og sine Frembringelser.

For at angive, hvorpaa Nietzsches saa hurtige
og overvældende Triumf har beroet, maatte man
have Nøglen til Hemmeligheden i vor Tidsalders
Sjæleliv. Han har fortryllet Tiden, skønt han synes
at gaa alle dens Instinkter imod. Tidsalderen
er yderliggaaende demokratisk; han har vundet
dens Yndest som Aristokrat. Tidsalderen ligger i
den religiøse Reaktions stigende Bølge; han har
sejret som udpræget irreligiøs. Tidsalderen tumler
med Samfundsspørgsmaal af den vanskeligste og mest
omfattende Art; han, Tidens Tænker, har ladet disse
Spørgsmaal ligge som underordnede. Han var en Fjende
af Nutidens Humanitet, af dens Lykkelære; han havde en
Lidenskab for at paavise, hvor meget Lavt og Plat der
kan skjule sig under Medlidenheden, Næstekærligheden
og Uselviskheden; han bekæmpede Pessimismen og
haanede Optimismen; han angreb Filosofernes Moral
med samme Heftighed, hvormed det attende Aarhundredes
Tænkere havde angrebet Teologernes Dogmer. Som han af
Religion blev Ateist, saaledes blev han Immoralist af
Moral. Ikke desmindre kunde Samtidens Voltairianerne
ikke tage ham til Indtægt, da han var Mystiker,
og Samtidens Anarkister maatte forkaste ham som en
Sværmer for Herskere og Kaster.

Ligefuldt maa han paa lønlig Maade have stemt overens
med meget af det, som gærer i Tiden. Ellers havde
den ikke kejset ham, som den har. Det at have kendt
Nietzsche eller at have staaet i Forbindelse med ham
gør i dette Øjeblik en Forfatter berømt, undertiden
mere berømt end Alt, hvad han har skrevet.

Hos Schopenhauer og Richard Wagner har Nietzsche som
ung Mand fremfor Alt beundret «den uovervindelige
Energi, hvormed de holdt Selvtilliden oppe under den
hele dannede Verdens Hallo imod dem». Han tilegnede
sig denne Selvtillid, og den var vel det Første,
som imponerede.

Dernæst har Kunstneren i ham vundet dem, hvem
Tænkerens Strøtanker var dunkle. Han var med al sin
Skarpsindighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free