Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672 Max
Klinger
kun et Par Bukke, over hvilke man havde lagt nogle
Brædder. Faa alle Vægge Studiehoveder, udførte under
Gussows Ledelse, ogsaa mange originale Forsøg.
Portneren, der lød det velklingende Navn Piefke,
sørgede som en Moder for Atelier’ets Beboere Han tog
sig af deres Vel selv imod deres Vilje. En af dem
skulde gøre en Rejse og savnede længere Tid i Forvejen
alle sine smukkeste Skjorter. Det var Hr. Piefke,
der havde stukket dem tilside for at de kunde være
rene til Rejsen og hans Yndling gøre Figur mellem
Fremmede. Det Bedste var, at han tilsidst blev saa
smittet af det kunstneriske Luftlag paa femte Sal,
at han selv begyndte at male nede i sin Kælder, og
det Pudsigste var, at han virkelig havde noget Talent,
«mere end mangen Berømthed>, sagde Malerne. Ja en af
dem tog Hr. Piefkes Maleri for en af Kammeraternes,
da han en Dag kom tilbage til Atelieret og fandt
det opstillet. Jeg har selv set to Marinebilleder
af Hr. Piefke, forestillende Skibe i Storm, hvis
Interesse forøgedes ved, at Kunstneren aldrig havde
set Havet, saa Fantasien kunde tumle sig desmere
frit.
En af de unge Malere kom til mig i Anledning af et
Portræt, han vilde male; saaledes lærte jeg Gruppen
at kende. De var - naturligvis - ivrige Nihilister,
Socialister, Ateister, Naturalister, Materialister
og Egoister. De docerede i Munden paa hinanden de
for Samfundsordenen og Næstens Fred mest faretruende
Synsmaader; de hyldede Pariserkommunens Politik;
de foragtede Enhver, der paastod, at han nogensinde
lod sig lede, eller at man overhovedet burde lade
sig lede af anden Bevæggrund end den mest usminkede
Egenkærlighed; en saadan Hykler skulde ikke narre
dem. De nærede Væmmelse - Foragt er for svagt et
Ord - for den hele anerkendte tyske Kunst, for
Akademiet, deres Kammerater dér, de berømte Navne
(med Undtagelse af Menzel, Bocklin og Gussow). De
havde gennemskuet Livet. Ævret var opgivet. Der var
Intet at arbejde for og Intet at haabe. Det gjaldt
om saa smerteløst som muligt at slaa Tiden ihjel; de
var for gamle til at nære Lidenskaber - derover var
de ude - for blaserte til at løbe efter Illusioner,
for kunstforstandige til at tiltro sig selv Geni, for
stolte til at bryde sig om Ros eller Ry; det gjaldt
om at faa den ene Dag til at gaa som den anden, male
lidt, faa sig et Slag Kort, sove meget længe. Kort
sagt, de var unge, unge! i Begyndelsen af Tyverne,
nydelsessyge, ærgerrige, begejstrede, fanatiske for
Kunsten, hvidglødende af Foragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
