Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Max Klinger
673
for Hykleriet, saa lidenskabsløse, at den ivrigste
Tilbeder af den sløve Ufølsomhed iblandt dem lige var
bleven helbredet efter et Selvmordsforsøg af ulykkelig
Kærlighed, og saa ivrige for at præke Selvkærlighedens
gode Budskab, at de levede i fuldstændig Kommunisme,
hjalp hinanden, sultede for hinanden og elskede
hinanden.
De var alle meget begavede, men saasnart man var ene
med nogen af dem, fortalte han strax med en Blanding
af Ømhed og Ærefrygt, at der var En af dem, som var
et Geni. Han var deres Stolthed, deres Beundring. De
satte deres selvkærlige Glæde i at udbasune hans Ros
til alle Sider, at tale overalt og til Enhver om hans
Arbejder uden at ymte en Stavelse om deres egne;
blev de udspurgte om dem, svarede de, at det var
Brøderhverv. De bar deres Benjamin paa Hænderne og
svor paa, at han vilde fordunkle alle nulevende tyske
Kunstneres Ry. Imidlertid gik han tavs og sluttet,
rank og høj, med sit tykke, krøllede, røde Haar om
iblandt dem, istemmende i deres Synsmaader med et
Nik, men uden Veltalenhed, forud overbevist om, at
kun den mest yderliggaaende Anskuelse kunde være den
sande, og forøvrigt saa fortabt i sin indre Syslen,
saa optaget af sine frodige Drømme, saa uafbrudt,
fabelagtigt frugtbar, at han kun havde ringe Tid til
Ræsonnementer.
Max Klinger er født i Leipzig den 18. Februar
1857. Han har studeret Malerkunsten under en for
dygtig Virkelighedstroskab saa bekendt Maler som
Carl Gussow, men uden at kunne lære det, som denne
Lærer især har sin Styrke i, den nøjagtige Gengivelse
af Modellen. Han lærte aldrig at kopiere den ydre
Virkelighed; dertil var hans indre Verden for
ejendommelig og for rig. Hans Hukommelse var saa
tro, at den var overfyldt med Former og Indtryk;
hans gnostisk sanselige, idé- og billed-sprudlende
Indbildningskraft var saa sikkert ledet af en
indre Logik, at hvor vildt den end opfandt og hvor
dristigt den end tumlede med det Givne, fik den noget
i kunstnerisk Forstand Fornuftigt ud deraf, og hans
Stemningsliv var saa fuldttonende, saa mangestemmigt
bevæget, at enhver af hans Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
