Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Max
Klinger
gloser til Ovid, som røbede et stort Fremskridt i
Kunstnerens Udvikling. Det var Illustrationer, eller
rettere ledsagende Fantasier til Forvandlingernes
Fortællinger om Apollo og Dafne, Py-ramus og Thisbe,
blandede med Intermezzoer af højtidelig eller
skemtsom Natur. Det indledende Blad er udført i
en stor og pragtfuld Stil. Et skønt og bjergrigt
Kystlandskab. Mod en mægtig Bjergside som Baggrund
ses til Venstre en græsk Kolossalbyste anbragt som i
en Rede af Roser. Den nederste Del af Bladet indtages
af Pladen paa Kunstnerens Arbejdsbord med Lysestagen
og Tegneredskaberne; nederst til Højre strækker to
foldede Hænder sig bønfaldende i Vejret. Det er
Anraabelsen af Antikens Aand. Man maa selv have
set den rene Højhed i Kolossalhovedets Udtryk og
den skælvende nervøse Inderlighed i de sammenfoldede
Fingre, endelig Landskabet med et lille rygende Alter
og en Ofrende i Baggrunden til Højre ud mod Havet,
for at fatte den gribende Virkning. Det er især
Landskaberne, som i denne Billedrække er fortryllende,
og Klinger har overhovedet en ligeligere Styrke i
liem end i Figurerne, hvis Tegning ikke sjældent
er forfejlet, og hos hvilke det Sære og Grimme
undertiden aabenbarer sig forstyrrende midt iblandt
meget Yndefuldt og Genialt. Disse Landskaber her,
mytologiske Landskaber, der har noget Paradisisk og
dog ikke det ringeste Uvirkelige ved sig, minder i
Et og Andet om Bocklin, som vel overhovedet turde
være den Maler, der har gjort det dybeste Indtryk paa
Klinger. Hvem der har set, forstaaet og følt Saadanne
Malerier af Bocklin som de to i Schack-Galleri et
i Munchen, der fører Navn af Villaen og forestiller
det samme gammelgræske Landskab set ved Dag og Nat,
kan gøre sig en Forestilling om den dybe, dragende
Poesi i Klingers snart overfrodige, snart ved deres
vilde Goldhed tungsindige Landskaber. Det er ikke
Landskaber, der egner sig for Nutidens civiliserede
Menneskehed. De passer til Opholdssteder for
lang-haarede Fauner, for fløjtespillende, bukkefodede
Satyrer, for Urtidens første elskende Menneskepar. Og
saa er Kunstneren dog den Moderneste af de Moderne,
det vil sige den Frigjorteste af de Frigjorte,
kun antik, fordi han er oprindelig, kun mytologisk,
fordi der er noget af det Urmenneskelige i ham, som
Myterne har givet Udtryk. Han leger med Legenden,
lader sine personlige Fantasier befrugte de gamle
besynderlige Sagn. Han leger med Ovid, saa frit som
Ovid legede med en ældre Tids Tro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
