- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
683

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Max Klinger (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Max Klinger
683

lært. Da han i 1876 havde aftjent sin Værnepligt,
vendte han ikke tilhage til Akademiet, men arbejdede
paa egen Haand i Berlin.

Han boede da (sammen med Christian Krogh) i
Hungertaarnet, som Klinger senere har kaldt det; han
sultede der; ikke fordi han jo blev forsynet rigelig
fra sit Hjem, men Alt, *hvad han fik, og Alt, hvad
han fortjente, forsvandt som Dug for Solen. Solen
var dejlig, og den var tropisk; dens Straaler kom
fra Brasiliens hede Land. Som det hedder hos Henrik
Hertz:

Min Elskede ligner din blændende Dag, Brasiliens
Sommer!

En farlig Frøken var hun. Hun er forherliget i
hele Rækken af Klingers første og senere Værker,
i Fantasierne over den tabte Handske fra 1878 som
i den dejlige Suite, der hedder En~ Kærlighed^ og
som sysselsætter ham lige fra 1879-1887; en saare
farlig Dame var hun; hun kunde bruge baade Kærlighed
og Mønt, og tilsidst endte det, som al Ting ender,
med Bedrøvelighed, Klinger blev meget alvorligt syg
af de Savn, han underkastede sig; men han kom sig til
Gavns og har siden da levet for sin Kunst, fortabt
i den, rastløst stræbende, under en Selvfordybelse,
som vidner om rent ud forbavsende indre Energi.

Det Berlin, hvortil Klinger kom, stod ikke kunstnerisk
paa nogen overordenlig Højde; det var Werners og
Gustav Richters, Auerbachs og Spielhagens, Lindaus og
Mosers Berlin. Den unge Kunstner omgikkes ikke Mange,
men som det altid gaar: de, der har Brug for hinanden,
finder hinanden, og Klinger lærte af den Kres, hvori
hans Dage gik hen, selv om han var den mest evnerige i
Kresen. Især lærte han dog af selve Storstaden, hvori
han var hensat. Han, som hidtil alene havde hyldet
Dronning Fantasia i hendes Luftrige - den synske,
tamburinslaaende Alf, han har tegnet, vuggende sig
paa et bøjeligt Siv over det mørke Hav, hvorfra en
lysten Krokodil stikker sit Hoved i Vejret - han blev
i Berlin, vistnok under Paavirkning af Menzel, en Tid
lang streng Realist, der gengav Baghuses indviklede
Arkitektur og den store Bys lidenskabelige Gadeoptrin
i den udmærkede Række Billeder, der fører Titlen
Dramer.

Portrætkunsten laa aldrig for ham; han havde
hidtil stadigt været Digter og Symboliker. Hans
Handskebilleder havde været

44*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free