- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
695

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Bebel (født 1840) og von Vollmar (født 1850)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bebel og von Vollmar
695

Overlast, man kan fredeligt indskibe dem til Østafrika
eller hvad

andet Opholdssted, man foretrækker for dem.

En Herre i Selskabet bemærkede: En sejerrig Krig
betyder altid Reaktion. Hvis vi sejrer, drager
Masserne ned ad Unter den Linden og synger Die Wacht
am Rhein, Bebel svarede: Maaske synger de Melodien,
men tro mig, Teksten bliver en anden.

III

Fem samfulde Aar af sit Liv har Bebel tilbragt i
Fængsel og i den Tid har han lært og tilegnet sig Alt,
hvad han teoretisk kan. Iøvrigt har han fra sit 22de
Aar af med glødende Fanatisme sluttet sig til den
tyske Arbejderbevægelse, og efter faa Aars Forløb
stod han som Fører. Tyve Aar i Træk har han nu siddet
som Partiets ypperste Leder i den tyske Rigsdag og
set sin Tilhængerskare vokse og sin Magt stige fra
Aar til Aar. Da han begyndte, talte Partiet nogle
tusinde Vælgere, nu tæller det nogle Millioner. Selv
Undtagelsesloven har kun forøget dets Kraft.

Saaledes har Alt, hvad denne Mand har set og oplevet,
peget i én Retning. Saaledes er Alt, hvad han har
lært og tænkt, blevet til Tro. Al Modgang, han har
lidt, er blevet til endelig Medgang. Det har styrket
Tilliden og Viljen hos ham, men har nødvendigvis ikke
udviklet Tvivlen og Kritiken.

Nu er Undtagelsesloven hævet og Spørgsmaalet blevet
rejst om den nye Taktik, som udfordredes overfor
de nye Tilstande. I sin Tale 9. Juni 1891 udtalte
Vollmar i Munchen rentud, at Socialisterne hidtil
havde udgjort en Sekt, nu maatte de blive et politisk
Parti, ophøre at nøjes med almindelige Erklæringer
og give sig ind paa praktisk Arbejde for nødvendige
og opnaae-lige Love. Denne Tale opfattedes som en
Svigten af Idealet. Bebel erklærede Vollmar Krig
og fordrede paa Kongressen i Erfurt (14-21 Oktober
1891) Vollmars Udelukkelse af Partiet. Det var en
politisk Styrkeprøve, som iøvrigt Parternes gamle
Venskab uændret bestod. Medens de optraadte offenligt
som Modstandere af hinanden, havde den fra Berlin
fraværende Vollmar sine Møbler staaende i Bebels
Lejlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free