Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermann Sudermann
699
er uden Lyde, overraskende ved deres Naturtroskab. Den
gamle Heineckes Glæde over hans Velkommen-Plakat,
hans ubevidste Citat af Schiller, «som Berlineren
siger», hans Maade at opbevare sin Anvisning i
sit Lommetørklæde i Brystlommen, hans Strenghed
overfor Sønnen, da denne er bleven afskediget fra
det Muhlinckske Hus: «Mig er det ikke ligegyldigt,
om mine Sønner løber Verden rundt som Kommis’er uden
Ansættelse* - Saadanne Smaatræk, der forekommer
i stort Antal, glæder ved deres Ægthed og virker
slaaende. Mesterligt er det ogsaa, at Augustas første
Tanke ved Forældrenes paatænkte Afrejse er den at
faa Spejlet og Lænestolene gratis som en Erindring.
Mindre vellykket og kun til at redde ved en meget fin
og omhyggelig Spillemaade er Sønnens Skikkelse. Det
er sikkert altid en meget vanskelig Opgave at lade
den vakre, ædelt tænkende, ædelt stræbende unge Mand
træde saaledes frem, at han ikke bliver den rene
Godmand. Men det gaar afgjort ikke an at karakterisere
ham som god ved at lade ham præke Moral. Robert
gør det tilmed i opstyltede Ord: «Hvor mangen ung
Skabning er ikke af Forfængelighed gaaet denne
Vej! Og den er farlig - farligere end I aner.» Til
den unge Søster siger han endogsaa højtidelig dumt:
«Saa meget forstaar Du vel, at dit hele fremtidige
Liv maa være viet Angeren.»
Denne det godes Menneskes Moraltone vender i Sodomas
Ende tilbage hos den brave Riemann. I hver Replik til
Willy præker han Moral, han advarer, han sukker, han
forudser Synder, som endnu ikke er begaaede, han tager
Løfter, han hæver sig til Patos: «Men ve dig, hvis du
besudler din Rede!» Dette keder Læseren, endda uden
at gøre Indtryk paa Dramaets Personer. Kan Sudermann
tvivle paa, at gode Mennesker virker forædlende,
altsaa moraliserer, ved deres blotte Tilværelse,
deres Adfærd, medens de, som moraliserer i Ord,
næsten aldrig er gode, altid kedelige Mennesker.
Robert maa til et vist Punkt moralisere for at Trast
kan modsige ham og derved udtale Stykkets Idé. Riemann
maa gøre det, fordi Sudermann føler Trang til at lade
den rette Mening om de Optrædendes Opførsel blive
umiddelbart udtalt af en af Skuespillets Personer. I
Ære er denne Opgave delt mellem Robert og Trast,
i Sodomas Ende synes dette Forfatterens udramatiske
Hang for saa vidt endnu stærkere, som ikke alene
Riemann bedømmer de andre Personers Forhold
rigtigt, men
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
