Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Hermann
Sudermann
Tid Ordet med en Vending, der er beregnet paa
Moderen. I det første Udkast findes ikke Noget,
der svarer til Finheden af Saadanne Træk.
Højest staar i Sodomas Ende saavelsom i Ære de
letkomiske ud af Livet grebne Figurer: Barczinowski,
Weisse, Siegfried Meyer og hans Svigerinde. Hvilken
herlig Indledning, den syngende Selvpræsentation:
«Siegfried rnuss ich mich nennon!» Saa nøje og saa
morsomt har ingen anden end Sudermann truffet det
flade Vittighedsmageri i Berliner-Mundarten. Man
bliver kun forbauset over Forfatterens endelige
bedemandsagtige Alvor overfor dette Selskab,
da han tilsidst iader sin Vredes Svovl regne ned
derover. Dette Selskab er jo udtømmende defineret i de
følgende Repliker af Weisse: «Der gives ingen Skæbne
. . . der gives kun Nerver . . . der gives ingen
Kærlighed . . . der gives kun Nerver . . . der gives
ingen Pligter . . . der gives kun Ner-ver». Den, som
føler Vrede mod en saadan Kres, han er, som Riemann,
et Moralmenneske. Hvem der lader sig sluge af den,
er som Willy hverken et Geni eller en Karakter,
kun en Svækling. Den Art Krese er alene farlige for
de dumme «Uimod-staaelige», de altfor let Smigrede,
som uden Glæde og med Samvittighedsnag tager Del i
et saadant Selskabs Fornøjelser.
Dog det er ikke alene denne Kres, som Sudermann har
tegnet med Kraft og Skarphed. Fortræffeligt har han
fremstilt Willys evige Angstfølelse, den ubevidst
tilstedeværende og undertiden aabenlyse Fortvivlelse
over Spild af Tid, Kraft og Talent. Ubetinget
rigtigt er dette Udbrud: «Gør med mig, hvad Du vil,
men tal ikke til mig om min Dovenskab, den piner mig
tilstrækkeligt til Blods uden det!»
Ægteparret Janikow er fuldstændig lykkedes for
Sudermann. Af stærk dramatisk Virkning er Optrinnet
ved Daggry, hvor den gamle Mand, omhyggelig indpakket
af sin Kone, bereder sig til at gaa til sit Arbejde
og i Døren møder den hjemvendende, let beruste Søn. -
Sudermanns Sandhedskærlighed viser sig her deri,
at han ikke skyer at fremhæve de Træk, som lader
det værdige Par fremtræde i et halvt komisk Lys. Med
næsten grusom Sandhedskærlighed lader han Fru Janikow
blive betegnet som den ^amle Dame, «der lugter af
Kamfer i ti Skridts Afstand.* Sudermann har i rette
Tid ubønhørligt husket en længe hengemt Silkekjoles
Lugt.
Beundringsværdig er den Maade, paa hvilken Kitty
kort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
