Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704 Hermann
Sudermann
som Forudsætning. En tysk Officer vilde dog vel
neppe nogensinde jage sin Datter ud af Huset blot
fordi hun gav den af Faderen foretrukne Frier en
Kurv. Men Sudermann bekymrer sig overhovedet mindre
om den nøjagtige Naturtroskab end orn den dramatiske
Spænding, der for ham kan være grov, naar den blot
er tydelig og træder slaaende frem. Og den udebliver
Ikke.
Kastevæsenet i den Smaaby, hvor Stykket spiller, er
som Baggrund morsomt og rigtigt skitseret, og alle
Hovedpersonerne stillede simpelt og sikkert op. l det
Enkelte kan mangt og meget synes noget tykt smurt paa;
den Maade, hvorpaa Magda undertiden taler Italiensk
med sig selv, er ikke netop naturlig; men aldrig
fattes den teatralske Klarhed, den let overskuelige
Fordeling af Lys og Skygge. Med Pastor Heffterdingk
strejfer Sudermann vel Idealet, med Forføreren
Dr. von Keller Karikaturen; men Kunstnerinden Magda
lever. Hun er ikke let og fint udkastet som hos
Alfred de Musset Sangerinden Bettina, der straks
ved sin første Indtræden lægger sit livfulde og
suveræne Naturel for Dagen. Musset gaar næsten
legende til Værks. Sudermann er ingen naiv Kunstner;
Alt i denne Skikkelse, hver enkelt Ytring, er stærkt
betegnende, en tydelig Streg til Helhedsbilledet
og aflægger utvivlsomt Vidnesbyrd om Forfatterens
Hensigt. Man sammenlignej hvor ganske anderledes en
ung Skuespillerindes tilsvarende Skikkelse l Arthur
Schnitzlers Das Marchen er tegnet, med uteatralsk
Ynde, livssandere, men mindre effektfuldt. Sudermann
skyer ikke at lade sin Magda i Overraskelsen give
sit Minde til det umulige Giftermaal med Keller,
kun for derved at forme Slutningen mere virksomt.
Maaske virker Sudermanns store teatralske Talent
ingensteds saa stærkt som i det genialt opfundne
Slutningstableau i hans Tragedie Johannes,, der
fremstiller Jerusalems Befolkning fra Hustagene
hyldende Jesus ved hans Indtog.
Der findes i dette Arbejde (fra 1897) en indre og en
ydre Handling. Den indre er Forløberens Sjælehistorie,
hans. som forkynder den kommende Messias. Johannes
har skabt Forløseren i sit eget Billede; han spaar
om den, der skal svinge den hellige Vredes Svøbe over
Israel. Han véd ikke noget om Jesus, har kun set ham
flygtigt, da han døbte ham, véd iki<e, at det er ham,
om hvem han selv stadigt har præket. Da møder for
første Gang Profeten fra Nazareths Indflydelse ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
