Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Hermann Sudermann (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706 Hermann
Sudermann
har undgaaet alt Moderne. Maaske endog for
meget. Johannes vilde træde os menneskeligt nærmere,
ifald han ikke saa udelukkende var Kristi Forløber,
men Forløber for en Større overhovedet (som Lessing
f. Eks. forholdt sig til Goethe). Da Tor Hedberg
skrev sin Judas, forsøgte han en for os frugtbarere
Behandling, idet Judas’s Sjæleliv rager op over det
enkelte Tilfælde; men ellers har Stoffet i Sudermanns
Hænder ydet Alt, hvad der lod sig uddrage deraf.
Blandt hans senere dramatiske Værker er af de tre
Dramaer, som udgør Bindet Moriluri, Enaktstragedien
Fritzchen et overraskende, rent ud mesterligt Arbejde,
et af de sandeste og virksomste Skuespil i den nyere
tyske Literatur. Det symbolske Drama De tre Hejrefjer
hører ikke til dem, i hvilke Sudermanns Talent
aabenbarer sig til sin Fordel; men det af Kritiken
forsmaaede Skuespil St. Hans Blus (Johannisfeuer),
der spiller i Sudermanns Hjemstavn Østprøjsen, er om
end maaske lidt tungt i sin Støbning alvorsfuldt,
sundt og skærende sandt; det forsmaar forsætligt
Effekten for en ædel Virkelighedstroskabs Skyld.
II Fortælleren
Den, der har lært Sudermann at kende som Dramatiker,
vil ikke uden Forundring - heller ikke uden Møje -
gennemlæse hans Romaner og Noveller. Som Dramatiker
er han kortfattet og sluttet, som Epiker bred. Som
Skuespildigter behandler han helst Hovedstadsliv i
Nutiden og forsøger ved nøje Iagttagen af Dialekter
og Klasse-Talemaader, ved omhyggelig Gengiven af det
Lave og Platte at bibringe Indtrykket af livagtig
\7irkelighed. Som Fortæller er han virkelighedsfjern;
hans Landsbymennesker taler det reneste Højtysk;
Diktionen i en Roman, der foregaar 1814, har end ikke
den ringeste Tidsfarve; heller ikke fremstiller han
som Epiker nogensinde det Platte eller Komiske. I
sine Skuespil er han med andre Ord Realist, i sine
Romaner og Noveller afgjort og gammeldags Idealist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
