Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhart Hauptmann
715
Julen med Juletræ og Julesalme - i en hel Række
ungtyske Stykker fejres Jul - den ældre Søn Roberts
taktløse Ironi dræber Stemningen. Alt brister. De
lige forsonede Sønner rejser sig imod hinanden i
Had, Faderen bliver tilsidst .vanvittig under et
Frygtanfald for, at Sønnen vil slaa ham paany, og
dør snart efter.
Atter her er det, som om en Familieforbandelse
raader. Kun Idas Kærlighed til Wilhelm overlever
Sammenbruddet og viser sig som den stærke Grund,
hvorpaa en bedre Fremtid kan bygges.
I dette Skuespil er især det Træk slaaende, som
ogsaa møder En andet Steds i de Unges Arbejder, at
nemlig alle i Grunden er ret brave Mennesker, men
da de ikke passer sammen, ikke forstaar hinanden,
saa. gør Familiesamlivet med de ulyksalige Forhold,
det afføder, dem grusomme og slette.
I endnu højere Grad end Før Solopgang er dette Drama
vanheldet ved overhakkede, afstumpede Ord, Prikker,
der antyder kortere eller længere Pauser i Talen, og
Angivelser for Skuespillerne, af hvilke der undertiden
gaar et Dusin tættrykte Petit-linjer paa en fteplik,
der bestaar af tre Ord.
II
Hauptmanns tredje Skuespil fører Titlen Ensomme
Mennesker. En Pessimist vilde sige: Gives der da
andre?
Hovedpersonen i dette Drama, den unge Tænker Johannes
Vockerat, har trods sine psykofysiologiske Grublerier
ikke tænkt nok over Ensomheden. Han er ikke gaaet
tilbunds i den Følelse af hans tidligere Ensomhed, som
har grebet ham, siden han har lært den tyskrussiske
Frøken at kende. Ellers vilde han have en Anelse om,
at heller ikke denne elskværdige og kundskabsrige unge
Pige i Længden vilde kunne befri ham fra Følelsen af
Ensomhed - hvis han da ellers er den dybere Natur,
han anser sig for. Eller kan hun virkelig slukke
hans Tørst efter Forstaaelse, saa er han ikke den
Filosof, ikke den sjældne Aand, han drømmer om at
være, men simpelthen en ung begavet, nervøst oprevet,
let ophidset Mand, som ikke kan modstaa kvindelig
Elskværdighed, naar den er forenet med nogen virkelig
Dannelse.
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
