Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720 Gerhart
Hauptmann
samvittighedsfulde Naturtroskab, der havde mødt
Læseren i Haupt-mann’s mørktstemte Arbejder, fandtes
her anvendt paa Gengivelsen af vemodigt muntre
Situationer og af en Hovedperson, der trods et let
Anstrøg af det Rørende var ægte komisk.
Som Skuespil er Collega Crampton gammeldags anlagt;
der er intet Nyt i Handlingens Gang, heller ikke
i Karaktertegningen af Bipersonerne. Men Helten,
den gamle, oprindeligt fine, men nu fordrukne
Kunstner-Zigøjner, der paa én Gang er en brav Karl
og en Pralhans, stolt og fornedret, selvopgivende
Driver og øm Fader - denne Skikkelse udgør i sin
overordenlige Natur-sandhed et levende Hele, i hvilket
Alt, ogsaa det Frastødende, har en vis Tiltrækning.
Her, som i Alt, hvad Hauptmann har skrevet, bliver
iøvrigt det Frastødende især repræsenteret ved
Drikkeriet, mod hvilket Digteren stadigt synes at
føre en Art Krig.
Samme Aar som Collega Crampton. udkom endelig
det betydeligste Værk, som Hauptmann hidtil
havde offenliggjort, Væverne, Skuespil fra
Fyrrerne, det mest gribende Drama i den nytyske
Literatur. Her er Hauptmann uden at fjerne sig
fra sin tilvante Fremgangsmaade, at tage selv det
Mindste med, naaet til den store Stil. Væverne er
en Tragedie, der aandeligt er beslægtet med Zola’s
Germinal. Skuespillet giver i bred, næsten episk,
Skildring et Billede af Tilstandene i hin fattige,
forhungrede schlesiske Væverbefolkning, hvis
Elendighed afgav en Art Forspil til Nordtysklands
Oprør i 1848. Stykket kunde med Rette føre den garnle
Shakespeareske Titel Alt er sandt., thi hver Ytring,
hvert Ord er præget af streng Ægthed, frit for
Følsomhed som for Overdrivelse, saa Hovedvirkningen
netop beror paa den i alle Karakter-Afskygninger,
hos Arbejderne som i Fabrikantfamilien, bevarede
Simpelhed og Jævnhed. Her er ikke forsømt noget lille
Træk; hver Enkelthed er hensat omhyggeligt, som med
kærtegnende Haand, men alle Enkeltheder stræber mod*
Helheds-Indtrykket. Handlingen er ikke sluttet,
giver sig Tid, fortaber sig i Bredden; og dog føler
man bestandig, hvorledes Lidenskaben hos de forsultne
Mennesker og deres af Drik ophidsede Forførere stadigt
svulmer, indtil i fjerde Akt den store Fabrikants Hus
bliver stormet og i femte Akt Tilbageslaget følger ved
Sammenstødet med det udsendte Militær. Sørgespillet
slutter værdigt med den gamle, konservative og
pligttro Mester Hilse’s Død, der siddende ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
