Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Gerhart Hauptmann (født 1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhart Hauptmann
723
trent samtidige Arbejde Bæverskindspelsen udhaanet den
første Aften og spilt for tomt Hus de fire næste. Da
Brahm imidlertid blev ved at give det, kæmpede Stykket
sig op, og hører nu, som dets nærmeste Forbillede,
Kleist’s Det sønderslaaede Krus, til de klassiske
Kassestykker.
Dette er det eneste Skuespil, Hauptmann har digtet
med godt Humør og overlegen Lystighed, og det kan
vel kaldes en ung Mesters Værk. Den Overgivenhed,
hvormed det er udkastet, har ikke udelukket en grundig
Karaktertegning. Hver enkelt af Personerne staar
lyslevende for os: Først Hovedpersonen Madam Wolf,
den kloge Tyvekvind med sin solide Menneskekundskab,
der er saa overlegen, at hun neppe kan kaldes fræk,
end ikke naar hun lader Politibetjenten holde Lygten
for sig, mens hun ruster sig til en Ekspedition. Det
er et saare fint Træk af Digteren, at hun med al sin
Begærlighed og Hensynsløshed ikke er ond, ja, endog
lægger et kærligt Hjerte for Dagen i sit Forhold til
Doktor Fleischers lille Dreng. Saa Smaastadsmatadoren,
den gamle Kriiger, der er lige saa brysk som honnet og
forstandig. Dernæst Madam Wolfs svage, lidt fordrukne
Ægtemand og hendes to kønne og durkdrevne Døtre.
Perlen blandt Stykkets mange Figurer er dog Baronen,
den typiske tyske Reserveofficer af Adel som
Embedsmand og Dommer. Det er den Omstændighed, alt alt
Lys er kastet over denne Skikkelse, som gør Stykket
til langt mere end en Farce, og giver det et højere
Lystspils satiriske Rækkevidde. Thi denne Baron,
der helt igennem vil det Rette, og som intet Øjeblik
tvivler paa Sandheden og Værdien af de Idealer,
hvorfor han tror at kæmpe, men som er saa kosteligt
dum, at hans Vaskerkone kan binde ham hvadsomhelst paa
Ærmet, og hvis opskræmte Fantasi saa løber fuldstændig
løbsk, er den nyprøjsiske Konservatisme i Person,
og i ham prisgives den til en befriende Latter.
V
Med det symbolske Æventyrdrama Den. sunkne Klokke
gjorde Hauptmann sin største Lykke paa Teatret; i
Florian Geyer, et strengt historisk Sørgespil, der
mishagede paa Scenen, kappedes han med Goethes Go/z,
og i Vognmand Henschel har han endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
