- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
9

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - I. Vanskeligheden ved at skrive hans Levned og Muligheden deraf - II. Stratford, Forældrene. Barndommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
9

Mteraturhistorisk Kundskab men kritisk Sans og Takt
til at bestemme, da det jo ingenlunde paa Forhaand er
givet, at Digteren her i bogstavelig Forstand taler
i eget Navn.

II

William Shakespeare var et Landbarn. Han fødtes i
Stratford-on-Avon, en lille By paa fjorten til femten
hundrede Indbyggere, der laa i et venligt Landskab
med bølgeformigt Jordsmon, rigt paa grønne Enge,
frodige Buske og Træer, hvis Natur synes at have
foresvævet Shakespeare ved Landskabsskildringerne
i Skærsommernatsdrømmen, Som Jer behager og
Vinteræventyret* Han har modtaget sine første
og dybeste Indtryk af denne Natur, og i denne
sine tidligste poetiske Indtryk af de Folkeviser,
Landbefolkningen sang, der saa ofte omtales og hyppigt
genfødes hos Shakespeare. Byen Stratford ligger ved
en ældgammel Landevej, der fra London fører over
til Irland og som her gennemskærcr Avonfloden. Den
har deraf sit Navn (Landevejs-Vadestedet). Over
Floden var der bygget en smuk Bro. De maleriske
Huse med deres Gavltage var opførte af Træ eller
af Bindingsværk. Der fandtes to smukke offenlige
Bj’gninger, som staar endnu, den mægtige gamle Kirke
tæt ved Avon og Raadhuset (the Guild-hall) med sit
Kapel, det endnu bevarede Guild Chapel, tilhørende det
samme Helligkors-Gilde, der ogsaa besad Latinskolen
paa Raadhusets første Sal. I Kapellet med dets skønne
Klokkespil fandtes der Vægmalerier, rimeligvis de
første og længe de eneste Værker af Malerkunst,
som Shakespeare har set.

Iøvrigt var Stratford-on-Avon et usundt
Opholdssted. Der gaves ingensomhelst Art underjordiske
Afløbsrender, og der fandtes hverken Gadefejere
eller Skarnagere. Spildevandet fra Husene flød ud i
slet vedligeholdte Rendestene, Gaderne var fulde af
stinkende Pøler, hvori Svin og Gæs tumlede sig frit,
og Møddingen bredte sig paa alfar Vej. Det første,
vi erfarer om Shake-speare’s Fader, er, at han i April
1552 dømmes til en Bøde af 12 Pence for at have samlet
en stor Mødding udenfor sit Hus i Henley-Street, en
Omstændighed, der dels beviser hans Fæhold, dels hans
ringe Sans for Renlighed, da den offenlige Mødding
kun laa et Stenkast fra hans Hus. I sin Velmagts
bedste Dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free