Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - II. Stratford, Forældrene. Barndommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 William
Shakespeare
1558 bliver han atter tilligemed flere andre idømt
en Bøde af 4 Pence for samme Forseelse.
Sagen har sin Interesse, fordi det efter
al Sandsynlighed er denne Ligegyldighed for
Sundhedsplejen i Stratford, der volder Shakespeares
tidlige Død.
Baade paa fædrene og mødrene Side nedstammer
Digteren fra Landmandsfarnilier i Warwickshire. Hans
Bedstefader Richard Shakespeare boede i Snitterfield,
hvor han havde en lille Ejendom i Forpagtning. Dennes
anden Søn, John Shakespeare, flyttede omtrent 1551
til Stratford og ernærede sig i Henley-Street som
Garver og Handskemager. I Aaret 1557 blev hans Kaar
væsenligt forbedrede ved hans Giftermaal med Mary
Arden, den yngste Datter af en velhavende Landmand
i Nabolaget, der faa Maaneder forud var død. Fra sin
Fader Robert Arden havde hun da lige arvet hans Gods
Asbies i Wilmecote, desuden havde hun Udsigt til
som fremtidig Arv at faa Part i en større Ejendom
I Snitterfleld. Asbies anslaas til en Værdi af 224
Pund, Indtægten deraf til 28 Pund, det vil sige 224
Pund (4032 Kroner) i vore Dages Penge. Testamentet
giver iøvrigt gennem det vedføjede Inventarium et
godt Indblik i en rig Landbofamilies Levevis i hine
Tider: én enkelt Seng med to Madradser, fem Duge,
tre Haandklæder osv. Klædningsstykker af Linned synes
man ikke at have havt. Spiseredskaberne var værdiløse:
Træskeer og Træskaale. Og Shakespeares Moders Hjem var
dog efter den Tids Forhold et saare velhavende Hjem.
Efter sit Giftermaal var John Shakespeare i Stand
til at udvide sin Virksomhed. Han gjorde store
Forretninger i Uld, handlede ogsaa lejlighedsvis
med Korn og andet. Aubrey’s Meddelelse om, at han
var Slagter, synes ikke at have andet paa sig, end
at han lod de Dyr opdrætte og slagte, for hvis Skind
han havde Brug; men overhovedet var i hine Dage i en
saa lille engelsk Provinsby de forskellige Næringsveje
ikke strengt adskilte; den samme Mand, der frembragte
Raastoffet, forarbejdede det ogsaa.
John Shakespeare hævede sig efterhaanden til en
indflydelsesrig Stilling i den lille By, i hvilken
han var indvandret. Først (1557) blev han en af de
Embedsmænd, hvis Hverv det var at prøve og smage paa
Brødet og Øllet; Aaret efter blev han en af Byens
fire Politimestre, i 1561 Kæmner, 1565 Raads-herre,
endelig 1568 den øverste Borgermester (high bailiff).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
