Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - IV. London. Bygninger, Dragter, Sæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 William
Shakespeare
Heste, som de Teaterbesøgende red dertil paa. Egnen
var nemlig ensom og berygtet og det vrimlede af
Hestetyve. Han skal være bleven saa yndet til denne
Bestilling, at alle, der steg af Hesten, raabte paa
ham, saa han lejede sig Drenge til Medhjælpere, der
meldte sig med Ordene: «Jeg er Shakespeares Dreng»,
en Benævnelse, der ogsaa sidenhen paastaas at være
bleven hængende ved dem. Hvad der taler for Sandheden
af dette spottede Sagn er, at paa den Tid i Midten
af det 17de Aarhundrede, til hvilken det kan føres
tilbage, var den Skik at ride til Teatrene gaaet
aldeles af Brug. Man sejlede til dem ad Themsen.
Efter en Stratforder Overlevering fik Shakespeare
fra først af Indpas i Teatret i en Skuespillerne
underordnet Stilling, efter en engelsk
Teater-Tradition begyndte han som Regissørens
Medhjælper, der gav Skuespillerne Signal til deres
Indtræden paa Scenen. Meget hurtigt er han dog
øjensynligt rykket op fra den ene Post til den anden.
Det London, til hvilket Shakespeare kom, var en By
paa henved 300,000 Indbyggere, lige nyligt brolagt i
Hovedgaderne, men uden Gadebelysning, med Grave, Mure
og Porte, med røde højgavlede, to-Etages Træhuse,
betegnede ved frithængende Skilter, hvorefter de
benævntes, Huse, i hvis Indre Bænke gjorde Tjeneste
som Stole og strøede Siv som Gulvtæpper, med stærk
Færdsel - dog ikke tilvogns, thi først under Elisabeth
kom den første Karet til England - men til Fods, til
Hest, i Bærestol eller til Baads paa Themsen, som til
Trods for Stadens allerede dengang stærke Kulforbrug
endnu var klar og blank, befærdet med Tusinder af
Fartøjer, som under Baadsmændenes stadigt skingrende
Raab Eastward hoel eller Westward hoe! banede sig Vej
mellem Flokke af Svaner, der nu og da steg i Land,
hvor grønne Enge og smukke Haver indhegnede Floden.
Over Themsen var da endnu kun bygget én Bro, den
mægtige London Bridge, beliggende ikke langt fra den,
som nu bærer dette Navn. Den var bred, bedækket med
Boder, og havde for Enden svære Taarne, paa hvis
Tinder Hoveder af henrettede Mænd næsten stadigt var
udstillede. I dens Nærhed laa East-cheap, den Gade
hvor Falstaff gaar paa Værtshus.
Londons Midtpunkter var dengang den nys oprettede
Børs og St. Paulskirken, der da betragtedes ikke blot
som Stadens Katedral, men som en Art Samlingsplads
for den spaserende Ungdom, som en Art Klublokale,
hvor man hørte Dagsnyt, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
