- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
35

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - VIII. Christopher Marlowe og hans Livsværk. — Titus Andronicus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
35

Oder) forpligtet til at lade Meningen ende med
\7erselinjen; efterhaanden bevæger han sig bestandig
niere frit. I Elskovs Gækkeri er der atten Gange saa
mange Vers, i hvilke Meningen ender med Verset, som
der er friere Former, i Cymbeline og "Vinteræventyret
kun omtrent to Gange saa mange. Man har heri endog
set et Middel til at bestemme tvivlsomme Stykkers
Affatteisestid.

Det synes som om Marlowe i London har ført et
vildt Liv og manglet al borgerlig Ligevægt. Han
skal have tumlet sig i stadige Udskejelser,
snart have gaaet klædt i Silke, snart som Tigger,
have levet i himmelstorm ende Trods mod Kirke og
Samfund. Sikkert er det, at han blev dræbt 29 Aar
gammel i et Slagsmaal. Han skal have truffet en
Medbejler hos sin Elskerinde og villet støde denne ned
med sin Dolk, men den anden, en vis Francis Archer,
vristede Dolken fra ham og stødte ham den gennem
Øjet ind i Hjernen. Det fortælles fremdeles om ham,
at han var en overbevist og larmende Ateist, der
kaidie Moses en Gøgler og sagde, at Kristus havde
fortjent Døden mere end Barrabas - og disse Udsagns
Rigtighed er sandsynlig. Naar det tilføjes at han
har skrevet Bøger mod Treenigheden og til sit sidste
Aandedræt udstødte Gudsbespottelser, saa er dette
øjensynligt Udslag af det puritanske Had mod Teatret
og dels Mænd. Den eneste Kilde derfor er en Præsts,
en puritansk Fanatikers Bog om Guds Straffedomme,
der udkom seks Aar efter hans Død. (Beard: Theatre
o f God’s Judgements 1597.)

Sikkert har Marlowe ført et yderst uregelret Levned,
men Beretningen om hans Udsvævelser maa allerede
af den, Grund være meget overdreven, at han, som
ikke fylder 30 Aar, har efterladt sig saa mægtigt
og omfangsrigt et Livsarbejde. Historien om at han
tilbragte sine sidste Timer med at bespotte Gud
strider stærkt mod Chapmans ligefremme Udtalelse
af, at han efter Marlowe’s Ønske paa Dødslejet har
fortsat dennes Oversættelse af Hero og Leander. Den
lidenskabelige, udæskende og overdaadigt udrustede
Yngling frembød tydeligt nok Saadanne Blottelser,
at det ret laa for Trosiveren og Renlivetheden at
bagvaske hans Minde.

Det er øjensynligt, at Marlowes pragtfuldt voldsomme
Stil, især som den bryder frem i hans ældste
Dramer, har gjort et mægtigt Indtryk paa den unge
Shakespeare. Shakespeare har efter hans Død mindedes
ham venligt og vemodigt i et af sine Lystspil, Som
Jer behager III 5, hvor Febe anfører en Linje af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free