Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - VIII. Christopher Marlowe og hans Livsværk. — Titus Andronicus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 William
Shakespeare
Under det Myrderi, som nu opstaar, dræbes Tamora,
Titus og Kejseren. Tilsidst dømmes Aron, der har gjort
Forsøg paa at redde den Bastard, Tamora hemmelig har
født ham, til at begraves levende til Beltestedet for
saaledes at sulte ihjel. Titus’s Søn Lucius udraabes
til Kejser.
Som man ser, vader vi ikke blot her i Blod til over
Anklerne men befinder os ganske udenfor den historiske
Virkelighed, Blandt det meget, Shakespeare har ændret
i det gamle Skuespil, er ogsaa dette, at denne Ophoben
af forskelligartede Grueligheder knyttedes til Navnet
paa den romerske Kejser Vespasian. Dennes Rolle er
hos ham fordelt mellem Titus’s Broder Marcus og Sønnen
Lucius, der arver Tronen. Den Kvinde, der svarer til
Tamora, har i det gamle Drama samme Karakter, men er
Dronning af Æthiopien. Iøvrigt findes af Rædslerne
allerede i det ældre Stykke Lavinias Voldtægt og
Lemlæstelse samt MaadenT hvorpaa Forbryderne opdages,
Scenerne, hvor Titus forgæves afhugger sin Haand,
og de, i hvilke han tager sin Hævn som Morder og Kok.
Den gamle engelske Digter har kendt sin Ovid og
sin Seneca. Fra Forvandlingerne stammer Lavinias
Lemlæstelse (Prok-nes Historie); fra samme Kilde og
fra Senecas Thyeslis det kannibalske Maaltid. Den
tyske Tragedie er imidlertid forfattet i en elendig
plat og gammeldags Prosa, medens den engelske er
skreven i femfodede Jamber, der er behandlede efter
det For-billed, Marlowe havde givet.
Marlowes Eksempel i Tamburlaine har sikkert ikke
været uden Indflydelse paa Blodsudgydelsen i det
af Shakespeare bearbejdede Stykke, der forsaavidt
kan sættes i Linje med to samtidige af Tamburlaine
paavirkede Skuespil, Robert Greene’s Al-phonsus, King
of Åragon og George Peele’s The Battle of Alcazar. Det
sidstnævnte Sørgespil har ogsaa sin barbariske Mor,
Negeren Muly Hårnet, der ligesom Moren Aron rimeligvis
er en Affødning af Marlowe’s hadefulde Jøde fra Malta
og dennes Fælle, den sanselige Ithimore.
Blandt de af Shakespeare tildigtede Rædsler er der to,
som fortjener et Øjebliks Opmærksomhed. Den første
er Titus’s pludselige, uoverlagte Drab af Sønnen,
der vover at sætte sig op imod hans Vilje. Et
saadant Træk, der støder Nutidens Mennesker,
undrede ikke Datidens, men tiltalte dem snarere som
naturligt. Saadanne Levnedsløb som Benvenuto Cellinis
viser, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
