Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - IX. Shakespeares Ungdomsopfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Hans Ægteskab i Belysning heraf. — Elskovs Gækkeri. Erotiken og Stilen. John Lyly og Euphuismen. Det Personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 William
Shakespeare
Slet Ingen gider, var han nok saa tørstig
af den sin Læbe væde med en Draabe.
Din Husbond er dit Liv, dit Værn, din Herre,
dit Hoved og din Drot; han sørger for dig
og for dit Underhold, udsætter sig
paa Land og Sø for pinlig Møje, vaager
i Storm om Natten og i Kuld om Dagen,
mens sikker, tryg og varm du ligger hjemme,
og kræver af dig ingen anden Løn
end Kærlighed og milde Blik og Troskab,
et lidet Afdrag paa saa stor en Gæld!
Den Lydighed, som Folket skylder Fyrsten,
den samme skylder Kvinden jo sin Husbond,
og er hun stridig, vrippen, tvær og sur,
ulydig mod hvad han med Rette byder,
saa er hun kun en trodsende Rebel,
en Højforræder mod sin milde Herre osv.
I disse bearbejdede Skuespil er det da, som det
laa dels I Kildernes Væsen, dels i Shakespeares
eget Væsen Forholdet mellem Mand og Kvinde, særlig
Forholdet mellem Ægtefolk, der sysselsætter ham. De er
dog ikke hans første Arbejder. Omtrent i fem og tyve
Aars Alderen har Shakespeare begyndt sin selvstændige
dramatiske Digtning, og, som det laa naturligt for
hans unge Aar og for hans Ungdoms frejdige Livsmod,
med lette, muntre Lystspil. Komedierne om Tvillingerne
og den arrige Kvinde er ikke hans tidligste Arbejder
af denne Art.
Hans ældste Lystspil synes af mange Grunde, dels
metriske - særligt Rimenes Hyppighed - dels tekniske -
Stykkets dramatiske Svaghed - Elskovs Gækkeri (Love’s
laboufs lost) at være. Forskellige Hentydninger
som den til den dansende Hest (la), der første Gang
blev fremvist 1589, dernæst Personernes Navne Biron,
Longaville, Dumain [Duc de Maine] der svarer til Mænd,
som var fremtrædende i fransk Politik mellem 1581-90,
endelig selve Kongen af Navarra, der her ved Stykkets
Slutning som Prinsessens Trolovede bliver Arving til
Frankrig, og ved hvem der sikkert er tænkt paa Henrik
af Navarra, der netop i 1589 besteg Frankrigs Trone,
peger hen paa Tidspunktet 1590 som det, i hvilket
Dramet i sin oprindelige Skikkelse er blevet til. Det
er dog ikke den, hvori vi nu læser det; thi vi ser,
at da det i Julen 1597 blev spilt for Elisabeth,
var det, som Titlen paa det trykte Stykke viser,
gennemset og forøget. Paa ikke faa Steder er det
endnu muligt at spore Omarbejdelsen, hvor nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
