- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
50

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - IX. Shakespeares Ungdomsopfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Hans Ægteskab i Belysning heraf. — Elskovs Gækkeri. Erotiken og Stilen. John Lyly og Euphuismen. Det Personlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 William
Shakespeare

pligteiser, der fulgte med den Stilling, han
attraaede, men negtede ham Stillingen selv. Som Greene
og Marlove levede han et ulykkeligt Liv og døde 1606,
fattig og gældbunden, efterladende sin Familie i
Elendighed.

Hans Bog Euphues er skrevet for Elisabeths
Hof. Dronningen selv studerede og oversatte de antike
Forfattere, og HofFets Tone var den, at man bevægede
sig i mytologiske Sammenligninger og i Hentydninger
til Oldtidens Forhold. Lyly har i alle sine Skrifter
samme Hang. Han citerer Cicero, efterligner Plautus,
anfører en Mængde Vers af Vergil og Ovid, tilegner
sig i sin Euphues næsten Ord for Ord Plutarch’s
Bog om Opdragelsen og tager Stoffet til flere
af sine Skuespil fra O vids Forvandlinger. Naar l
Sommernatsdrømmen Rending ved en Forvandling optræder
med Æselshoved og naar han i denne Skikkelse udbryder:
«Jeg har et umanerlig godt musikalsk Øre; lad os
faa et Stykke paa Ildtang og Redekam,» saa ligger
Ovids forvandlede Midas-Skikkelse vistnok bagved,
men med Forvandlingerne hos Lyly som Mellemled.

Det var ikke blot Forholdet mellem Datid og Oldtid
som i hine Dage bestemte den ny Stil. Det var lige
saa meget det nye Forhold mellem Land og Land i
Samtiden. Før Bogtrykkerkunstens Opfindelse havde
Landene været aandeligt isolerede. Med langt større
Lethed end før blev nu nye Forestillinger og Tanker
overførte fra det ene Land til det andet. I det
sekstende Aarhundrede begynder de europæiske Folkeslag
at frembringe hver sin Oversættelsesliteratur. Fremmed
Sæd og Skik, i Tale som i Klædedragt, kom paa Mode
og bidrog sit til at gøre Stilen uensartet og broget.

Af største Betydning for Englands Vedkommende var
det nu dernæst, at der netop paa det Tidspunkt,
da Renæssancebevægelsen i dette Land satte poetisk
Frugt, sad en Kvinde paa Rigets Trone og det tilmed
en Kvinde, der interesserede sig for denne Bevægelse
uden dog at have nogen fin digterisk Sans eller
nogen lutret kunstnerisk Smag, men som forfængelig
og i Smug galant fordrede og i Reglen modtog en
uafbrudt Hyldest, mest i overspændt mytologiske
Udtryk, af Landets ypperste Mænd, en Sidney, en
Spenser, en Raleigh, og som i Grunden ventede at se
hele den skønne Literatur henvendt til sig som et
Midtpunkt. Shakespeare er i Datiden den eneste store
Digter, der formelig har vægret sig ved at opfylde
denne Fordring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free