Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - IX. Shakespeares Ungdomsopfattelse af Forholdet mellem Mand og Kvinde. Hans Ægteskab i Belysning heraf. — Elskovs Gækkeri. Erotiken og Stilen. John Lyly og Euphuismen. Det Personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
53
Man sammenligne hos Lyly:
Alt for meget Studium forvirrer deres Hjerner, for
(siger de) skønt Jern bliver des lysere, jo mere det
bruges, bliver Sølv dog ganske fortæret ved meget
Slid . , . og skønt det er saadan med Kamelblomsten,
at jo mere man træder paa den og trykker den ned,
des mere spreder den sig, saa er det dog anderledes
med Violen; jo hyppigere der fingres og røres ved den,
des snarere visner den og svinder hen.
Naar FalstafF videre saa guddommeligt siger:
Der er en Ting, Henrik, som du ofte har hørt tale om,
og som er bekendt for Mange her i Landet under det
Navn Beg; dette Beg gør smudsigt, som gamle Skribenter
beretter osv.
saa er denne kostelige Beraabelse paa de gamle
Skribenter - til Bestyrkelse af en saa lidet
hemmelighedsfuld Ting som Begets Klæbrighed - paany
den rene Lyly.
Naar Falstaff endelig henimod Slutningen af sin Replik
har disse Vendinger, der fraset en Oversættelses
nødvendige Ufuldkommenhed lyder saa besynderligt og
unaturligt for os:
Nu taler jeg til dig, Henrik, ikke i Rus, men i
Ruelse, ikke i Fryd og Lyst, men med sorgfuldt Bryst;
ikke blot med min Mund, men af Hjertens Grund,
saa har dette atter til Hensigt at ramme den
euphuistiske Stil, idet hvad der her er gengivet ved
kedelige Rim, paa Engelsk er ikke mindre flove og
søgte Alliterationer.
I allerstrcngeste Forstand kan det ikke siges at være
Euphuismen, som Shakespeare ungdommeligt holder sig op
over i Elskovs Gækken. Det er forskellige sideordnede
Arter af Unatur i Udtryk og Stil, først Bombasten, som
repræsenteres af en latterlig Spanier, kaldet Armado
(øjensynligt med en Klang i Navnet, der minder om
den store Armada) og som synes at skulle genkalde
Tilskuerne en halvgal Spanier ved Navn Monarcho,
der længe havde været til Moro for Elisabeths Hof,
dernæst Pedanteriet, der optræder i Skikkelse af
Skolemesteren Holofernes, ved hvem Shakespeare
efter en gammel Overlevering skal have tænkt paa
Sprogmesteren Florio, Montaigne’s Oversætter - en
Formodning, som dennes nære Stilling til Shakespeare’s
Velynder Southampton dog gør lidet sandsynlig. Endelig
er der Tidsalderens overstadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
