Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - X. Love's labour's won, første Udkast til Naar Enden er god. — Tvillingerne. — De to Herrer fra Verona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 William
Shakespeare
Djærvhed og desuden for Shakespéare’s paa
et Teaterpublikum beregnede Frisprog i hans
Ungdomsarbejder, at han med denne ædle Heltinde
lader sin Parolles indlede og vedligeholde den lange
humoristiske Samtale i første Akt om Jomfrudommens
Væsen, der selv i en mildnende Oversættelse er
højst uanstændig, omtrent det Uanstændigste, som han
nogensinde har skrevet. Denne Dialog hører sikkert
til det oprindelige Udkast.
Efter al Sandsynlighed har imidlertid Helene her
endnu ikke været den sjælfulde Kvinde, hun i den
senere Bearbejdelse er bleven. Hun har udtrykt sig
i Shakespeare^ Ungdomsstil i ufor-sagte, rimede
Grublerier over Kærligheden og Skæbnen og deres
Forhold til hinanden, som disse:
Den Hjælp, som vi tilskriver Himlen, tit
staar til os selv. For Himlens Magter frit
vi vælge tør vort Maal; ikkun den svage
modløse Stræben viser de tilbage.
O hvilket Kald bød dog min Elskov stige
saa højt, at Blikket maa umættet hige!
To Væsner, Skæbnen skilte, kan i Gammen
jævnbyrdigt kysses, hvis de drages sammen
af Alnaturen. Men umuligt lykkes
en usædvanlig Daad for den, der trykkes
af Sorgen for dens Udfald - ej kan se
at hvad engang er sket, kan atter ske.
Har nogen stræbt mod en Bedrift som Kvinde
og mistet Elskovs Løn? Nej, ingensinde*).
Eller han har ladet Helene med en Strøm af Ord og
Billeder, der jager hinanden uden Ophør, skildre de
erotiske Farer, der truer Bertram ved det franske
Hof:
Der faar din Herre tusind Elskerinder, en Hjertenskær,
en Moder, en Veninde, en Føniks og en Fjende og
en Høvding, en Førerske, en Dronning og Gudinde,
Raadgiverske, Forræderske og Elskling, hans stolte
Ydmyghed, ydmyge Stolthed, skurrende Samklang,
lifligt søde Mislyd, hans Tro, hans kære Plage, med
en Verden af smukke, ømme Elskovs-Øgenavne hvortil
Gupido svagsynt selv stod Fadder.
*) Lembcke’s Oversættelse er paa dette og det
følgende Sted altfor ufuldkommen og tildels urigtig
til at følges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
