Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XII. Skærsommernatsdrømmen. Digtets Anledning. Fyrstelige, folkelige, lavkomiske og overnaturlige Elementer deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 William
Shakespeare
Selvbedrag og stadigt bedraget af andre Mennesker. Det
har Shakespeare i disse unge Aar ikke taget altfor
tragisk. Saaledes optræder da Menneskene her ogsaa
i deres Forelskelser, især i deres Forelskelser,
som højst ufornuftige Skabninger. De Elskende flyr
og søger hinanden, de attraar uden at genelskes;
Parrene tiltrækker hinanden forkert, overtværs; den
unge Mand løber efter den, der undgaar ham; den unge
Kvinde undflyr den, der elsker hende, og Digterens
fine Ironi lader Forvirringen naa sin Højde og sit
Sindbilled, da Alfedronningen i Elskovsdrømmens Rus
ser Idealet i en Væversvend med et Æselshoved.
Det er Elskov, som Indbildningskraftens Foster,
der raader her. Derfor disse Theseus’s Ord:
Elskende og Gale
Har flammehede Hjerner og dertil en skabende
Indbildningskraft, der ser hvad ej den kølige Fornuft
kan fatte. Den Gale, Digteren og Elskeren bestaar af
lutter Fantasi.
Og saa følger det første, selvbevidste Sted hos
Shakespeare om Digterens Væsen og Kunst. Ellers er han
lidet opfyldt af Digterens Værdighed som saadan; han
er langt fra senere romantiske Poeters Selvforgudelse
i Betegnelsen af Digteren som Folkenes Hyrde; hvor
han indfører Digtere i sit Værk (som i Cæsar og i
Timon) er det gerne for at lade dem spille en ynkelig
Rolle. Men her (Vi) følger de berømte og dejlige Ord:
The poet’s ege in a ftne frenzy rolling:
Digterens Øje,
der ruller i elskværdigt Vanvid, flakker fra Himmel
og til Jord, fra Jord til Himmel, og som hans
Drømmesyner føder ny, ukendte Billeder, saa gør hans
Pen dem til Skikkelser; et tomt og luftigt Intet
giver han *Sted og Bolig og et Navn. Saa mægtig er
Indbildningskraftens Leg.
Han har følt sine Vinger udvoksne da.
Da Skærsommernatsdrømmen ikke blev offenliggjort før
Aar 1600, er den nøjagtige Datering af den Tekst,
vi har, umulig. Efter al Sandsynlighed har Stykket
været Genstand for Ændringer og Tilføjelser før
dets Trykning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
