Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XII. Skærsommernatsdrømmen. Digtets Anledning. Fyrstelige, folkelige, lavkomiske og overnaturlige Elementer deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 William
Shakespeare
vekslende Tiltrækning og Frastødning af hinanden en
hel spøgefuld Erotikens Filosofi.
Stærkere end nogensinde før fremtræder her det
landlige og folkelige Element i Shakespeare’s
Geni. Hele Landbarnets Natursans og Naturkundskab
er deri, digterisk gennemtrængt med Stemning. Her
forekommer et Mylr af Planter og et Mylr af Insekter
og alt, hvad der siges om dem, er iagttaget, set
og følt, I intet Shakespearesk Skuespil nævnes og
særmærkes saa mange Arter af Blomster, Frugter og
Træer. H. N. Ellacombe opregner i sin Afhandling
om Aarstlderne i Shakespeare’s Stykker ikke mindre
end 42 Arter her. Lignelser fra Naturforeteelserne
vrimler. Da Helena (IIIs) har sin nydelige Skildring
af Skolevenskabet mellem hende og Hermia, siger hun
f. Eks. :
Vi voksed sammen op ret som et Dobbeltkirsebær, der
synes at være delt, men som er to og et; to smukke
Bær, skudt frem paa samme Stilk.
Da Titania fordrer, at Alferne skal imødekomme ethvert
af hendes æselsagtige Tilbedtes Ønsker, siger hun
(IIIi):
Vis denne Herre Venlighed og Hyldest;
dans ham med lette muntre Spring imøde,
mad ham med Morbær og med Brombær søde,
med Purpurdruer, Figen, Aprikoser;
stjæl saa de vilde Biers Honningposer;
gør Natlys af de voksbesmurte Ben
og tænd dem ved en Lysorms Øjesten.
Lys nu min Ven tilsengs; ryk Vinger saa
af farvesmykte Sommerfugle smaa.
Vift fra hans Øje Maanestraalens Stik,
og hils ham høvisk og med venligt Nik.
Med Shakespeares Natursans hænger hans Folkelighed
sammen. Han har her dukket dybt ned i Folketroen,
tumlet de Forestillinger, som Bonden troede paa og
som de gamle Ballader behandler, og blandet Nisser og
Alfer sammen med Kunstdigtningens fine Skikkelser,
med Oberon, som er af fransk Afstamning (Auberon af
l’au.be du jour) og med Titania, som er et Navn, Ovid
i sine Metamorphoser (Illrra). giver til Diana som
Søster til Titanen Sol. Muligvis er et Lyly tillagt
Stykke The Maid’s Metamorphosis, skønt først trykt
Aar 1600, ældre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
