Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 William
Shakespeare
en Munk, som Spinoza eller Goethe vilde ynde, en
konfessionsløs Grubler med en gammel Skriftefaders
Kløgt og velvillige Jesuit-Isme - næret med
Livsfilosofiens Mælk og Brød, ikke med en religiøs
Trosivers ophidsende Vædsker.
Højst betegnende for Shakespeares tidligt
indvundne Frisind paa det for Frisind i Datiden
utilgængeligste Omraade, er det, at denne Munk er
tegnet med saa nænsom Haand uden ringeste Uvilje
mod den overvundne Katolicisme som oden ringeste
Samhu med katolske Troslærdomme, en aandsfri Digters
aandsfri Skikkelse. Himmelhøjt hæver Shakespeare
sig her over sin Kilde, Arthur Brooke, der i sin
naivt moraliserende Henvendelse til Læseren giver den
romersk katolske Religion Hovedskylden for Romeos og
Julies Ukyskhed og deraf følgende Elendighed*).
Det skal efter heie Stykkets Aand ingenlunde falde
Lorenzo til Last, at det Middel, han angiver til
Parrets Frelse - Julies Indtagen af Dvaledrikken
- ikke blot er æventyrligt, men saa urimeligt
som muligt. Det tog Shakespeare med sædvanlig
Ligegyldighed for Udvortesheder op fra sin Kilde.
Digteren har lagt Lorenzo en stilfærdig
Livsbetragtning i Munden, som han først udtaler i
Almindelighed, saa anvender paa de Elskende. Han
træder ind i sin Celle med en Kurv fuld af Urter
fra Haven; nogle af dem har lægende Kræfter, andre
indeholder dødbringende Saft; en Plante, som har
sød Vellugt, kan være giftig; thi Godt og Ondt er to
Sider af samme Sag:
Dyd bliver Fejl, naar den paa Vildspor kom Og Tid
og Sted kan bringe Fejl til Ære. Se denne lille
spæde Blomst kan bære Skjult i sit Bæger Gift og
Lægedom. Dens Duft er sød og fylder dig med Lyst. Smag
den, og du er stedt i Dødens Vaande.
Og som det gaar med Planterne, saaledes ogsaa med
Mennesket. Dog naar Lembckes Oversættelse har:
*) a coople of vnfortunate louers, thralling
themselves to vnhonest desire, neglecting the
authoritie and aduise of parents and frendes,
con-ferring their principall counsels with dronken
gossyppes and superstitious friers (thé naturally
fitte instrumentes of unchastitie) attemptyng all
aduen-tures of peryll for thattaynyng of their wished
lust, vsyng auriculer con-fession (the key of whoredom
and treason) ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
