Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIII. Romeo og Julie. De to Kvartudgaver. Romansk Kunst deri. Gamle Motiver benyttede. Opfattelsen af Elskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 William
Shakespeare
paa Kronborgs Terrasse, fyldt af Larmen fra Kongens
Drikkelag paa Slottet, svarer til Aand og Tone i
Hamlet. Men Julie er ingen Maaneskinsheltinde. Hun er
praktisk. Romeo fortaber sig i den højest svævende
Begejstrings Lovsange, hun foreslaar harn straks et
hemmeligt Giftermaal, lover øjeblikkeligt at sende
ham Ammen for at gøre nærmere Aftale. Efter Drabet
paa hendes Slægtning er det Romeo, som fortvivler,
men hende, som tager Kampen op og vover Alt for at
undgaa Ægteskabet med Paris. Med fast Haand og fast
Vilje tømmer hun Bægret med Dvaledrikken og væbner
sig med sin Dolk for under alle Omstændigheder at
bevare Herredømmet over sin Person.
Hvad er det for en Kærlighed, der indgiver hende
Styrke dertil?
Moderne Forfattere i Tyskland og Sverig er enige
om at det er en rent sanselig, lidet værdifuld, ja
i sit Væsen forkastelig Lidenskab. De gør gældende,
at det ikke stemmer med en ung Piges Blufærdighed at
føle, tænke, tale og handle som Julie gør. Hun kender
jo slet ikke Romeo, siger man, hvad er denne ublu
Kærlighed da andet end Tiltrækningen til et smukt
Legem?*)
Som om man saaledes kunde skelne og dele. Som om
Legeme og Sjæl i dette Tilfælde var to. Som om en
Kærlighed, der - fra første Færd - af begge føles
som Herre over Liv og Død, maatte staa tilbage for
den, der grundes paa gensidig Agtelse - en Afart,
som efter Sigende Tiden nu fordrer.
Ak nej, de dydige Filosofer og ærbare Professorer
formaar ikke at vurdere Renæssancen, de staar dens
Følemaade altfor
"V jzauard von Hartmann har ud fra et sædelig-germansk
Standpunkt forfattet et sandt Smædeskrift mod
Julie. Han fremhæver hvor himmelhøjt den unge tyske
Pige, i Livet som hos Tysklands Digtere, staar over
hende. - Sehillers Thekla har unegteligt mindre varmt
Blod.
Den svenske Professor Henrik Schack siger i
sit dygtige Værk om Shakespeare angaaende Julie:
Betraktar man arten af den kårlek, som formår ingifva
henne denna kraft, så maste den, fordomsfrie låsaren
med-giiVa, at denna uteslutande år en rent sensuel
lidelse . . . Några ord från den unge, kroppsligt
skone mannen åro tilråckliga for att få det slumrande
begåret att slå ut i full lidelse. Men denna kårlek
åger intet psykiskt underlag, baserar sig ej på
nogon sjålarnas ofverensståmmelse. De kånna hvarandra
knapt .... Kan val denna kårlek vara annat an rent
sinlig, en lidelse, tand vid anblicken af en skon
månniskokropp? .... »det vet jag, at den kvinna,
som utan kånsla for det andliga i kårlekens vasen i
detta forste mote hlott ser en sinneslust .... icke
år genom-trångd af den kårlek, vår tid fordrar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
