Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIV. Moderne Angreb paa Shakespeare. Den Bacon'ske Lære. Shakespeares Kundskaber paa alle Aandens og Naturens Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare ’
109
I Helligtrekongersaften (IIIi) siger Narren til
Viola: «Narre ligner Ægtemænd som Pilchards ligner
Sild - Ægtemændene er størst*. Pilchard er en Fisk af
Sildeform, som fanges i Kanalen; den ligner Silden,
men er sværere og har større Skæl.
Sammesteds (Ils) siger Maria om Malvolio: «Her kommer
Forellen, som maa fanges ved at kildes*. Hvis Forellen
bliver kildet paa Siderne eller Bugen, bliver den
saa sløvet, at den lader sig fange med Hænderne.
I Megen Larm for Ingenting siger Hero (IIIi):
Thi se hvor Beatrice som en Vibe Flink smutter hen
ad Jorden for at lure.
Viben, der løber meget hurtigt, bøjer i
Løbet sit Hoved ned mod Jorden for ikke at blive
bemærket. I Kong Lear siger Narren (14):
Liden Graa-Irisk fostrede Gøgen saa vel*) at Gøgen
blev stor og bed den ihjel.
Graa-Irisken er i England den Fugl, i hvis Rede Gøgen
helst lægger sine Æg.
l Naar Enden er god siger Lafeu (Ils): Jeg tog denne
Lærke for en Verling.**) Den engelske Verling er en
Fugl af samme Udseende og Farve som Lærken, men den
synger mindre godt.
Det vilde være let at godtgøre Shakespeare’s ganske
saa nøjagtige Kendskab til Planternes som til Dyrenes
Ejendommeligheder. Forunderligt nok har man fundet
denne Naturkundskab saa usandsynlig hos en stor
Digter, at man efter sin Opfattelse har maattet ty
til en Naturforsker som disse Værkers Ophavsmand for
at forklare sig den.***)
Bedre forstaaelig er Forbauselsen over Shakespeares
Indsigt paa andre, den umiddelbare Iagttagelse
fjernere liggende Natur-omraader. Hans medicinske
Kundskaber har tidligt vakt Opmærksomhed. Allerede
1860 skrev en Læge Dr. Bucknill en hel
*) Lembckes Oversættelse har: Gjærdesmut. **) Lembckes
Oversættelse har: Graaspurv.
Om Shakespeares Kundskab til Fuglene gives der en
Bog, J. E. Harting: Ornithology of Shakespeare 1872;
om hans Kundskab til Fiskene en anden, Ellacombe:
Shakespeare as an Angler, 1883; om hans Kendskab
til al Art Idræt handler D. H. Madden i sin Dianj of
Master William Silence: a Study of Shakespeare and
Elisabethan Sport, 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
