Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIV. Moderne Angreb paa Shakespeare. Den Bacon'ske Lære. Shakespeares Kundskaber paa alle Aandens og Naturens Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 William
Shakespeare
en vis Forstand synes endnu beundringsværdigere
end Goethe’s botaniske og osteologiske Opdagelser;
thi Goethe havde faaet en Opdragelse af helt
anden Art og nød al ønskelig Ro til videnskabelig
Forsken. Men Newton kan ikke med Rette siges at
have opdaget Tyngdeloven; han har kun givet den
Anvendelse paa Himmellegemernes Bevægelser. Allerede
Aristoteles havde forklaret Tyngden som «de tunge
Legemers Stræben mod Jordens Midtpunkt*. Og hos de
klassisk Dannede i England paa Shakespeares Tid var
Bevidstheden om at Jordens Midtpunkt drager Alting
til sig ganske udbredt. Det anførte Sled viser kun
paany, at adskillige af de Mænd, Shakespeare havde
Lejlighed til at omgaas, hørte til Datidens højest
udviklede. At han iøvrigt ikke i astonomisk Indsigt
stod over sin Tidsalder, røber Udtrykket The glorious
planet Sol i Troilus og Cressida (Is). Han er bleven
staaende ved det Ptolemæiske System.
Endnu en Støtte for den Tro, at Shakespeares Dramer
maa have havt Lord Bacon til Forfatter, har man
fundet deri, at Digteren øjensynligt har havt et
Begreb om Geologi. Men Geologien grundlægges som
bekendt af Niels Steno, der fødes 1638, altsaa 22
Aar efter Shakespeares Død. I Henrik /Y, Anden Del
(IIIi) siger Kong Henrik:
0 Gud! hvis Skæbnens Bog man kunde læse og se,
hvor Tidernes Omvæltninger udjævner Bjerge - hvor
det faste Land ked af sin tætte Fasthed smelter hen
1 Havet, og til andre Tider se Kystbæltet omkring
Oceanet vorde Havgudens Lænd for vidt - at se,
hvorlunde Tilfældet leger . . .
Meningen er kun at fremhæve Omskiftelsernes Vælde i
Naturen som i Menneskelivet; men her gaa s ganske
vist ud fra, at Jordens Historie kan læses i
Jorden selv, at Forandringerne sker ved Stigninger
og Sænkninger. Det ser ud som en Foregriben af
Neptunismens Lære.
Ligefuldt har man ogsaa her stillet Sagen paa Spidsen
for kunstigt at forstærke Indtrykket, som Digterens
geniale Anelse gør. Steno var den, som bragte Orden i
Begreberne, men paa ingen Maade den første, der lærte,
at Jorden var bleven dannet lidt efter lidt og at
man saaledes i forskellige geologiske Forhold kunde
finde Vidnesbyrd om Jordens Udviklingshistorie. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
