Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XIV. Moderne Angreb paa Shakespeare. Den Bacon'ske Lære. Shakespeares Kundskaber paa alle Aandens og Naturens Omraader - XV. Teatrene. Deres Beliggenhed og Indretning, Skuespillerne. Teaterdigterne. Det folkelige Publikum. Det fornemme Publikum. Shakespeares aristokratiske Grundanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 William
Shakespeare
Hertil svarer Bispen saare viseligt: «Jordbærret
gror blandt
Nælder»; men ikke mindre nær ligger for os den
Forestilling, at ved Skæbnens kærlige Forføjning
fandt] Shakespeares Geni i Samtidens højeste Kultur
netop den Næring, hvortil det trængte.
XV
Ved Themsen laa Teatrene paa en moradsig Grund,
Teatre, af hvilke de største var store, kun halvvejs
sivtækkede Træskure med en Grøft omkring og en
Flagstang paa Taget. Fra Midten af Halvfjerdserne,
da det første blev bygget, skød de livligt i Vejret,
og fra Aarhundredets Slutning tog Bygningen af dem
saadan Fart, at der (som vi af Prynne’s Histrio-Mastix
véd) ved Aaret 1633 var ikke mindre end nitten faste
Teatre i London, et Antal, som ingen moderne By paa
300,000 Indbyggere kan opvise. Tallet røber, hvor
levende og hvor udbredt Interessen for Skuespil var.
Mere end hundrede Aar før det første Teater blev
bygget, havde der i England været Skuespillere
af Fag. Deres Bestilling havde udviklet sig
af de om rejsendes Gøgleres, der afvekslende
gav Akrobat-Forestillinger og opførte Lege
(Skuespil). Kirken havde givet de ældste sceniske
Opførelser; Lavene havde taget Arv efter den. Præster
og Kordrenge var Middelalderens ældste Skuespillere og
paa dem fulgte Lavenes (Gildernes) Repræsentanter. Men
ingen af disse Grupper spillede anderledes end
ved periodiske Festligheder, ingen af dem var
Skuespillere af Profession. Dog lige fra Henrik VFs
Dage havde Medlemmer af Højadelen begyndt at holde
sig Skuespillertrupper, og under Henrik VII og Henrik
VIII allerede havde Kongerne egne Hofskuespillere. En
Master of the revels fik det Embed at lede de
musikalske og dramatiske Fornøjelser ved Hove. Fra
Midten af det 16de Aarhundrede begynder Parlamentet at
holde Opsyn med Teaterforestillingerne. Det forbydes
at fremstille, hvad der strider mod Kirkens Lærdomme
og at give Miracle plays, dog ikke at udføre Sange
eller Skuespil, hvis Hensigt er at forfølge Lasten og
fremhæve Dyden, med andre Ord: den dramatiske Kunst
und-gaar Misbilligelse, naar den er udpræget moralsk,
og den kan lettest trives, naar den holder sig til
det rent verdslige Omraade.
Under Mary kom det kirkelige Skuespil til
Ære paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
