Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XV. Teatrene. Deres Beliggenhed og Indretning, Skuespillerne. Teaterdigterne. Det folkelige Publikum. Det fornemme Publikum. Shakespeares aristokratiske Grundanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
117
klar, da Forskellen ikke er den, at man kun fik
Adgang til Privatteatrene efter Indbydelse, til de
offenlige for Betaling. Ethvert Teater, hvad enten
det kaldtes privat eller offenligt, kunde en fornem
Herre leje for at lade Truppen opføre et Skuespil
for hans indbudne Gæster. Modsætningen var den,
at Privatteatrene var indrettede efter Lavs- eller
Raadhussals-Typen, hvori man, før man havde egne
Teaterbygninger, stundom havde spilt, de offenlige
Teatre derimod efter Værtshusgaards-Typen. Følgelig
var de private Teatre fuldstændigt dækkede og
havde som de fornemmere lutter Siddepladser, ogsaa
i Parterret, der her kaldtes pit. Da de helt var
under Tag, kunde man i dem spille ikke blot ved Dag,
men med kunstig Belysning. I de offenlige Teatre
derimod var, som i det gamle Grækenland og endnu
den Dag idag i Tyrol, kun Skuepladsen bedækket,
Tilskuerrummet laa under aaben Himmel, og der kunde
derfor kun spilles ved Dagslys. Men i Grækenland var
Luften ren, Klimaet mildt; i Tyrol spilles kun et Par
Sommerdage. Her spiltes, mens Regn og Sne faldt paa
Tilskuerne, Taagen svøbte sig om dem og Vinden tog
i deres Klæder. Da Forbilledet for disse Teatre var
Indretningen ved de gamle Værtshusgaards-Skuespil,
hvis Tilhørere dels tog Staaplads i selve Gaarden,
dels tog Sæde paa de rundt omkring Husets Etager
løbende aabne Gallerier, saa afgav Parterret, som her
kaldtes yard. Plads for det fattigste og drøjeste
Publikum, der overværede Forestillingen staaende,
medens Galleriet (scaffolds), der løb langs Væggene i
to eller tre Etager over hinanden, afgav Siddepladser
for de mere Velhavende af begge Køn.
At det var Spilledag i disse Teatre, forkyndtes
ved det paa Tagets Flagstang hejsede Flag. Der
begyndtes punktlig Kl. 3 og spiltes uden Afbrydelse
af Me!lemakter efter den fastsatte Orden i Regelen
kun to eller halvtredje Time.
Lige ved Globeteatret laa Bjørnehuset, der sporedes,
før man saa det, af den ramme Lugt. Den berømte Bjørn
Sackerson, der omtales i De lystige Koner i Windsor,
rev sig nu og da løs af sin Lænke og bragte Kvinder
og Børn, der begav sig til Teatret, til at istemme
høje Skraal.
Man kendte ikke Billetter, men betalte ved Indgangen
en Penny, der gav Adgang til Staaplads, og lagde inde
i Teatret paany sin Afgift i den fremstrakte Bøsse,
alt eftersom Prisen var paa den Plads, man ønskede;
den varierede fra en Penny til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
