Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XV. Teatrene. Deres Beliggenhed og Indretning, Skuespillerne. Teaterdigterne. Det folkelige Publikum. Det fornemme Publikum. Shakespeares aristokratiske Grundanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 William
Shakespeare
aristokratiske Syn paa Historiens Gang. Og hvor kunde
han faa et andet! En stor Del af Borgerstanden var
ham fjendsk, udelukkede ham og ringeagtede hans Stand;
Gejstligheden fordømte og forfulgte ham; Almuen var i
hans Øjne uden Dømmekrait. Hans borgerlige Samtid har
overhovedet ikke tiltalt ham. Vi ser ham i Modsætning
til talrige samtidige Digtere fuldstændigt vrage
Gengivelsen af Samtidens borgerlige Liv. Denne Art
Virkelighedstroskab er ham fremmed, saa fremmed, at
det bliver ham til Skade. I sine sidste kunstnerisk
virksomme Aar overfløjes han i det almindelige Omdømme
af Datidens Realister.
Hans Helte er Fyrster og Adelsmænd, Englands
Konger og Baroner; det er hos ham altid dem, der
skaber Historien, som han overhovedet opfatter i
en barnlig Heltedyrkelses Aand. Det er i de Krige,
han fremstiller, altid den enkelte Hærfører som gør
Udslaget. Det er Henrik V, der sejrer ved Azincourt,
ganske som det hos Homer er Achilles, der sejrer
foran Troja. Og dog var det paa Fodfolket at det i
hine Krige alene kom an; det var de 10,000 engelske
Bueskytter, der i en Hær paa 11-12,000 imod 50,000
Franskmænd sejrede ved Azincourt med et Tab af
1600 mod Franskmændenes Tab af 10,000. Shakespeare
har sikkert ikke havt nogen Sans for, at det var
Borgerstandens Rejsning og Foretagelsesaand som under
Elisabeth udgjorde Englands Magt. Han betragtede
sin Samtid med det Blik, som maatte findes hos den,
der i unge, rigtudrustede, fyrstelige Adelsmænd
saa Menneskehedens Ypperste, al højere Stræbens
Skytsaander, al stor Bedrifts Ophavsmænd. Og han saa
med sin nødvendigvis ringe historiske Dannelse de
gamle Tider, Roms som Englands, i samme Lys som sin
egen Tid.
Man sporer det allerede i Anden Del af Henrik IV. Man
agte paa Skildringen af Jack Cade’s Oprør (IVa). Der
findes her et Par uforglemmelige Sider:
Cade
Jeg lover store Forbedringer. Herefter skal syv
Halvskillingstvebakker sælges her i England for én
Skilling; et trepægle Krus skal rumme ti Pægle, og
det skal agtes for en Misgerning at drikke Tyndtøl. Al
Ejendom i Riget skal være fælles, og min Livhest skal
gaa paa Græs i Gheapside. Og naar jeg bliver Konge -
for Konge vil jeg være . . .
Alle Gud bevare Eders Højhed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
