Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVI. Teatrenes Lukning paa Grund af Pesten. Shakespeares mulige Rejse til Italien. Steder i Trold kan tæmmes, Købmanden og Othello taler for den - XVII. Shakespeare vender sig til det historiske Skuespil. Hans Richard II og Marlowe's Edward II. Mangel paa Humor og paa stilistisk Vilje. Engelsk Nationalstolthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
137
Shakespeares Angivelser af italienske Forhold
bestyrket. Man har som Knight ukritisk hævdet the
Sagittary, hvortil Othello bringer den bortførte
Desdemona, som den venetianske Øverst-befalendes
Embedsbolig i Venedigs Arsenal, der sagdes smykket
med Figuren af en Bueskytte - indtil det blev oplyst,
at den Øverstbefalende aldrig har havt nogen Bolig i
Arsenalet og at der aldrig sammesteds har eksisteret
nogen Skytte-Figur. Man har som Elze ukritisk fortabt
sig i Henrykkelse over Shakespeares formentlig
underfuldt træffende Karakteristik af Giulio Romano
(Vinteræventyret Va): «den sjældne italienske Mester,
der hvis han var i Besiddelse af Udødelighed og
kunde indblæse Livsaande i sit Værk, vilde drage
Søgningen fra Naturen; saa fuldkomment efterligner ha
a den*; thi Shakespeare har her simpelthen udstyret
en Kunstner, hvis berømte Navn han kendte, med den
Egenskab, der, som vi allerede ovenfor har set, var
ham den højeste i bildende Kunst. Giulio Romano med
sin Raahed og sin Udvorteshed havde umuligt kunnet
vække hans Beundring, ifald han havde kendt ham, og
at han ikke har kendt ham, røber sig lydeligt nok,
idet Shakespeare har gjort ham til Billedhugger og
prist ham som saadan, men ingenlunde som Maler.
Naar Elze overfor denne Kendsgerning tyer til en
hos Vasari anført latinsk Gravskrift over Romano,
der taler om «huggede og malede Skikkelser* af ham
(corpora scalpta pictaqué), og atter her finder et
Vidnesbyrd om Shakespeares Alvidenhed, siden han har
vidst om Billedhuggerarbejder af Romano, som ingen
Anden har set eller hørt om, saa er dette kun et
nyt Vidnesbyrd om, at den kritiske Lidenskab for en
afdød Storhed kan virke ligesaa misvisende som den
ukritiske Uvilje imod ham.
XVII
Henimod Trediveaarsalderen plejer, ogsaa hos de
Personligheder, der er anlagte til Selvfordybelse,
Mandens Blik at vende sig udad. Da Shakespeare
nærmer sig sit 30te Aar, begynder han at sysselsætte
sig alvorligt med Historien, at læse Krøniker,
at udkaste og udarbejde en hel Række af historiske
Skuespil. Der var nu gaaet nogle Aar siden han havde
opfrisket og forbedret de gamle Dramer om Henrik VI;
denne Sysselsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
