- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
148

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVIII. Richard III. Sjælekundskab og Enetaler. Shakespeares Selvforvandlingsevne. Kvindeforagten her. De ypperste Scener. Tragediens klassiske Retning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 William
Shakespeare

ding efter Sjælelivets Love var mulig - hvad han
havde Ret i - men Monologen er jo allerede en ikke
virkelighedstro Udfoldelse af stille Tanker i Ord,
og med en Afskygningsforskel i Udtrykket lod denne
Tanke sig vel forsvare. Richard vil jo ikke sige,
at han har besluttet at være hvad der i hans egne
Øjne er uberettiget, men hævder kun med bitter Ironi,
at da han ikke kan optræde som Elsker af den skønne,
veltalende Tid, hvori han lever, saa vil han optræde
som Skurk og give sit Had til dens tomme Glæder frit
Løb.

Der er i Ytringen en programagtig Ligefremhed som
overrasker; Richard staar her naivt som Prolog og
forudforkynder Tragediens Indhold. Det er næsten
som om Shakespeare her fra første Færd af havde
villet sikre sig mod den Beskyldning for Uklarhed,
der rimeligvis er bleven rejst mod hans Richard IL
Men man maa mindes, at magtsyge Mennesker i hans Tid
var mindre sammensatte end de er i vore Dage og at
han endda her ingenlunde vilde skildre en af sine
Samtidige, men en Personlighed, der for hans Fantasi
stod som et historisk Uhyre, fra hvem hans Tidsalder
var skilt ved mere end et Hundredaar. Hans Richard
er som et gammelt Portræt fra den Tid, da der var en
mere enkelt Stil i Hovederne hos de farlige Mennesker
som hos de ædle, og da der endnu hos betydelige Mænd
fandtes Nakker, saa simpelt kraftige, som man sidenhen
alene vilde kunne finde dem hos vilde Høvdinge i
fjerne Verdensdele.

Det er Skikkelser som denne Richard, der angribes af
dem. som ikke i Shakespeare ser nogen Sjælekyndig
af Rang. Men Shakespeare var ingen Detailmaler. Et
sjæleligt Detailmaleri, som vi i vore Dage har
set det opstaa hos Dostojevski, var ikke hans Sag,
om han end vel forstod at faa Mangfoldigheden med;
det har han bevist i Hamlet. Kun frembringer han
ikke Mangfoldigheden ved Optrævlen, men ved at give
Indtrykket af en indre Uendelighed i det enkelte
Menneske. Han har øjensynligt i sin Tidsalder kun
undtagelsesvis erfaret, hvorledes Omstændigheder,
Oplevelser, vekslende Livsforhold tilsliber
Personlighederne, saa de spiller i Facetter. Naar
Hamlet, som i visse Maader er enestaaende, undtages,
har hans Mandsskikkelser vel Kanter, men ikke
Facetter.

Tag denne Richard. Shakespeare bygger ham op af
nogle faa simple Grundegenskaber: Vanførheden, den
mægtige Bevidst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free