Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVIII. Richard III. Sjælekundskab og Enetaler. Shakespeares Selvforvandlingsevne. Kvindeforagten her. De ypperste Scener. Tragediens klassiske Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
151
færdigt bag sig uden at unde sig Ro - denne rasende
Drift med dens uundgaaelige Egenkærlighed, der
bragte ham til som ung at forlade sin Familie, til
som ældre at samle Formue uden følsom Medlidenhed
med sine Skyldnere og til (ved Anvendelse af alle
Fif) at vinde sit beskedne Adelsbrev - gennem den
forstaar han og føler han en Drift til Herskermagt,
som trodser og nedhugger alle Hensyn. Og alle de
øvrige Egenskaber (Hykleriet f. Eks., der i Krøniken
var Hovedegenskaben), dem gør han til blotte Midler
i Herskesygens Tjeneste.
Man agte paa, hvorledes han har forstaaet at særmærke
den. Den er nedarvet. I anden Del af Henrik VI (III i)
siger Richards Fader York:
Den blege Frygt bo hos lavtfødte Mænd; den tør ej
huses i et Kongehjerte. Paa Tanke følger Tanke mere
hurtigt end Foraarsbyger, og hver Tanke tænker paa
Højhed kun.
#*»*»*.*.».*
Godt, ædle Herre, det var statsklogt gjort at sende
mig afsted med vældig Hærmagt! Opvarmer I kun ej den
matte Snog, som, naar den lives op ved Eders Bryst,
vil stikke Jer i Hjertet!
I Tredje Del af Henrik VI viser Richard sig
som Faderens ægte Søn. Hans Broder jager efter
Kvindegunst; han selv drømmer blot om Kongehøjhed. Var
der ingen Krone til for ham, saa havde Verden ingen
Glæde at byde ham. Han siger selv (IIIs):
I Modersliv har Elskov mig forskudt,
og for at spærre mig sit søde Rige
bestak den den bedragerske Natur,
der krummed som et usselt Straa min Arm
og gav mig avindsyg et Bjerg paa Ryggen
. .***»»**«***
og gjorde mig i alle Dele formløs, et Kaos, en
uslikket Bjørnehvalp, der end ej har sin Moders Form
og Skabning. Er jeg en Mand, der kunde vinde Elskov? O
Vanvid blot at nære slig en Tanke! - Saa skænker
Jorden mig ej anden Tanke end kun at herske; tvinge,
kue dem, der fik en bedre Skabning end jeg selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
