Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Første Del - XVIII. Richard III. Sjælekundskab og Enetaler. Shakespeares Selvforvandlingsevne. Kvindeforagten her. De ypperste Scener. Tragediens klassiske Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
161
Digteren har i hende villet pcrsonliggøre den
antike Nemesis, har givet hende overnaturlig
Størrelse og stillet hende udenfor det virkelige Livs
Betingelser. Hun, som er landsforvist, er uanfægtet
vendt tilbage til England, gaar om i Edward IV’s
Slot og giver frit sit Had og sin Rasen Luft i hans,
hans Slægts og hans Hoffolks Nærværelse. Og saaledes
gaar hun ogsaa oni under Richard III, ene og alene
for at forbande sine Fjender - og selv Richard kan
en overtroisk Gysen over disse Forbandelser gribe.
Aldrig siden har Shakespeare saaledes fjernet sig fra
det Mulige for at opnaa en scenisk Virkning. Endda
er det tvivlsomt, om den nogensinde opnaas. Ved
Læsningen virker alle disse Forbandelser ganske vist
med ualmindelig Magt, dog paa Scenen kan Margarethe,
der forstyrrer og sinker Handlingen, men aldrig griber
ind, alene trætte.
Iøvrigt er hun, selv uden Indgriben, virksom nok. De
dør allesammen, hvem hun forbander, Kongen og hans
unge Børn, Rivers og Dorset og Lord Hastings osv.
Hun træffer Hertuginden af York, Edward IV’s Moder,
og Dronning Elisabeth, hans Enke, tilsidst ogsaa
Anna, Richards saa dumdristigt vundne og saa snart
forskudte Gemalinde. Og fra alle disse Kvinder lyder
i rimede Vers som i en græsk Korsang atter og atter
Forbandelser og Klager i mægtig lyrisk Stil. Paa
to Hovedsteder (Ils og I Vi) istem mer de formelige
Korsange i Replikform:
Som Eksempel paa Diktionens lyriske Tone disse
Linjer:
Hertuginden
(til Dorset)
Gaa du til Hichmond; Held ledsage dig!
(til Anna)
Gaa du til Richard; Engle vogte clig!
(til Dronning Elisabeth)
Du til dit Fristed; Fromhed lede dig i Jeg til min
Grav, hvor Freden bo hos’mig! jeg firsindstyve
Sorgens Aar har set; i Uger har jeg grædt, i Timer
let.
Saadan er dette Ungdomsarbejde, hvor Alt er fast,
rigt og sikkert, om end meget ulige godt. Alt er her
arbejdet ud paa Overfladen; Personerne siger selv,
hvordan de er, og hvad enten
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
